Første KrønikebogUddrag

Tak, søg, husk

Arken er netop landet dér, hvor det var blevet bestemt, og David skyder et nyt lovprisningsfyrværkeri i gang foran Guds ark. Gennem ledelse af Asaf og hans brødre får vi en smagsprøve på den lovsang, som foregik foran arken, og som fremover lød i helligdommen i Jerusalem. Lovprisningen var ikke for arken i sig selv, men den var for Gud.

Når vi lovpriser, så handler det ofte om vores følelser osv. Det gør, at vi glemmer og bliver ledt væk fra, at det er Gud, som er modtageren. Asafs lovsang har sit omdrejningspunkt i Gud, hans gerninger og tilknytningen til ham.

Det er så befriende at læse, hvordan der her med korte, bydende formuleringer bliver givet en vejledning i, hvad sand lovprisning er. Det er at takke Gud. Det er at påkalde ham. Det er at fryde sig over ham. Det er at søge og huske på ham.

Lovprisningen blev her brugt som et pædagogisk redskab, hvori folket kunne bevare bevidstheden om Guds frelsende indgreb i deres midte. De havde ikke videooptagelser eller billeder, men de brugte sangtekster i lovprisningen.

Dermed greb de også fat i fortiden og Guds underværker dengang som en del af deres historie. Guds pagt og løfte med Abraham, som formelt og lovligt bandt Gud og Israel sammen, galt også dem lang tid efter, og det var der stadig og altid grund til at prise ham for.

Lovprisning handler om hele ens liv, ja, om hele Guds historie med Israel, hans kirke og hans folk. Derfor må vi også bruge hver dag og hele vores liv til at udtrykke vores taknemmelighed til Gud, for takken skal vare evigt.

Tak, søg og husk på Guds store gerninger i historien og i dit liv.

Refleksion: Hvad skal du takke for, hvor skal du søge Gud, og hvad har du brug for at huske om Gud i dag?