Første KrønikebogUddrag

Fortsat krig

Regntiden var ovre, høsten var hentet i hus, og nu var de varme sommermåneder begyndt. Det betød, at der var blevet frigivet mange mænd fra landbruget, som nu kunne gå i krig. Derfor var det den årlige tid til felttog, hvor Davids territorium skulle udvides.

Hele Davids regeringstid var kendetegnet med krigstid, og selvom riget ekspanderede og blev større, så var der aldrig ro og fred, men altid fjender der truede.

David får gjort en ende på krigen med ammonitterne fra kapitel 19, og han kom i besiddelse af guldkronen fra Milkoms hoved, som vurderes til at veje én talent svarende til ca. 34 kg. At han selv fik den anbragt på sit hoved, har formentlig kun været for en kort tid af ceremoniel karakter for at markere, at han havde nedkæmpet ammonitterne.

En anden fjende var filistrene, som blev en gentagende udfordring for David. Her demonstrerede Davids nevø, Jonatan, stort heltemod, da han slog en kæmpe ihjel. En historie, der minder om Davids egen ungdom med Goliat, og som igen demonstrerer, at David sejrer på trods af modstand og dårlige odds.

Refleksion: I livet som kristen er der også altid fare på færde. Satan går rundt som en brølende løve (jf. 1 Pet 5,8), men Gud er altid stærkere!