Første KrønikebogUddrag

Mysterierne

Uden varsel og introduktion dukker Satan op og lader os stå tilbage med en masse spørgsmål, men han viser sit bedrageriske ansigt ved at lokke Davids stolthed og arrogance.

David griber anledningen til at booste sit ego ved at få lavet en folketælling over sit rige, så han kan prale med det. Men allerede fra starten af kan hans kriger Joab se, at David er ved at bringe skyld og straf ind over folket.

At David selv erkender sin skyld og synd (jf. v 8), vidner om, hvordan Guds ånd arbejder i ham med ransagelse, men Gud stiller ham overfor et mystisk ultimatum, som vi ikke ser magen til andre steder. David skal vælge én af tre valgmuligheder af straffe.

David udråber: ”Lad mig da falde i Herrens hånd, for hans barmhjertighed er meget stor. I menneskehånd vil jeg ikke falde!” (v 13b). David går ikke ind i en diskussion med Gud, men han viser sin tillid til Gud og hans nåde mod ham. Selv i straffen vil han hellere falde i Guds hænder, for det finder han tryggere end menneskers.

Fordi David omvender sig og påtager sig skylden, standser Gud plagen, og af hele dette drama udspringer anledningen til at rejse et alter til tilbedelse og forsoning med Gud på et helt særligt sted.

Refleksion: Det er bedre at være i Guds hånd, når man møder det onde i verden og livet end at søge en forklaring, der fjerner Gud fra lidelsen.