Første KrønikebogUddrag

Gå i gang

David bruger dette afsnit til at sende de sidste formanende og opmuntrende ord til Salomo, men også til folket, som har en vigtig opgave i at støtte og bakke Salomo op med bygningen af Guds tempel.

David formaner og overgiver ledelsesstafetten til Salomo med nogle genkendelige ord, som Moses sagde og gjorde med Josva. Vær modig og stærk, og gå i gang. Vær ikke bange, og lad dig ikke skræmme, for Gud Herren, min Gud, er med dig. (jf. 5 Mos 31,6ff.)

Det bliver startskuddet til bebyggelsen af Salomos tempel til ære, ikke for ham eller mennesker, men for Gud. Det blev et storslået resultat. Men selvom det fik navn efter Salomo, så var hele folket med til at give frivillige gaver til at nå i mål med projektet. Det var en fælles hyldest til Gud.

”Hvem vil i dag bringe frivillige gaver til Herren? ... Folket glædede sig over deres gavmildhed, for helhjertet kom de med frivillige gaver til Herren” (1 Krøn 29,5b+9a).

At de gav ”helhjertet”, understreger, at det ikke var under tvang, men af fri vilje og i taknemmelighed til Gud. De gav egentlig bare det tilbage til Gud, som han i første omgang havde velsignet dem med. Deres glæde skyldes ikke, at de klappede sig selv på skulderen over deres giversind, men at de var for overvældet over de ting, som Gud gjorde igennem deres liv.

Refleksion: Har du overtaget eller overdraget en tjeneste i et kristent arbejde? Hvad ville være vigtigt for dig at få med eller give videre?