Første KrønikebogUddrag
Foræret sejr
David var inde i en rigtig god stime, og han oplevede i stor stil at være under Guds velsignelse. I teksten hører vi om, hvordan han vandt det ene slag efter det andet, og selvom der kom flere folk til for at hjælpe hinanden, så var David uovervindelig. Men sejren skyldtes ikke David, og to gange siges det samme, som afslører den bagvedliggende sandhed: ”Således gav Herren David sejr overalt, hvor han kom frem” (v 6b + 13b).
At David triumferede igennem slagene og stod som den sejrende, skete, fordi Gud forærede ham sejren. David fik givet sejren af Gud. David sejrede kun, fordi Gud var med. David var bevidst om, at det var årsagen og grunden til hans succes. David regerede omsluttet af Gud og i ret og retfærdighed.
Ved hvert slag fik David tilvundet sig en masse rigdom og materielle skatte, men det hele ”helligede”, det vil sige, udskilte og dedikerede han til Gud. Med den handling demonstrerede David, at han var fuldt bevidst om, at sejrsskatten ikke var hans, men at udbyttet tilhørte Gud. Da Salomo senere byggede Guds tempel, så tog han alle de helligede skatte og satte dem i templets skatkammer.
Refleksion: Vi kan nemt tænke, at det, vi har, har vi selv gjort os fortjent til, men alt har du fået foræret af Gud, og det tilhører ham!
Skriften
Om denne plan
Hvad er der af trosstyrkende og forbilledlige beretninger i Israels kongehistorie? Det kan du lære en masse om i Krønikebøgerne. I denne del bliver du taget direkte ind i de spændende historiske begivenheder omkring kong Davids virke. Slægtstavlerne er næsten forbigået i denne gennemgang. Skrevet af Stine Bendix Vase (5-14) og Kasper Beck Drejer (15-29)
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/