Første KrønikebogUddrag
Jeg har og vil
David er fyldt af taknemmelighed til Gud. Han lever i rigdom og pragt, og derfor får han den idé, at han vil bygge en permanent bolig til Guds pagts ark. Disse tanker deler han med sin personlige rådgiver, profeten Natan, som giver ham grønt lys.
Men midt om natten giver Gud i en drøm rødt lys til projektet. Hvorfor det? Gud har ikke bedt om det. Vi kan ofte glemme, at Gud ikke behøver eller afhænger af noget, som vi kan give ham. Selvom Davids intention ser from ud, så er der den mulighed og risiko for, at der enten var en skjult bagtanke, eller at det senere kunne give bagslag i Davids relation til Gud, fordi han ville bruge det til at give sig selv en åndelig særstatus.
Guds afvisning skal derfor formentlig ses som en forebyggende handling overfor Davids tro. I stedet understreger og fortæller Gud David om, hvordan han har gjort sådan, at David er, hvor han er i dag, hvordan Gud selv er i kontrol i alt og alle, og hvordan Gud vil lade Davids efterkommer, Salomo, bygge et tempel for ham. På dét reagerer David med: ”Herre, der er ingen som du … Herre, lad til evig tid det løfte stå fast, du nu har givet din tjener og hans hus, og gør, som du har lovet” (v 20a + 23).
Refleksion: Nogle gange siger Gud ”nej”, fordi det er det bedste for os, så vi ikke gør ham mindre og hæver os selv. Det er glædeligt!
Skriften
Om denne plan
Hvad er der af trosstyrkende og forbilledlige beretninger i Israels kongehistorie? Det kan du lære en masse om i Krønikebøgerne. I denne del bliver du taget direkte ind i de spændende historiske begivenheder omkring kong Davids virke. Slægtstavlerne er næsten forbigået i denne gennemgang. Skrevet af Stine Bendix Vase (5-14) og Kasper Beck Drejer (15-29)
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/