Første KrønikebogUddrag

Gud er ikke bundet

Lovsangen fortsætter. I sidste del teksten gør David noget ret uortodokst for samtiden og den religiøse kultur. Det var nemlig sådan, at man havde en indgroet tanke om, at det kun var specifikke steder, hvor man kunne tilbede og møde Gud. Man troede, at Gud kun boede og var nærværende ét sted ad gangen.

Men i teksten beder David Asaf og hans brødre om at tjene foran pagtens ark i Jerusalem, imens han giver besked til præsten Sadok og hans brødre om at blive foran ”Herrens bolig” på offerhøjen i Gibeon (v40). Dermed skulle tilbedelsen til Gud foregå flere steder på samme tid.

Med det lærer David os, at Guds nærvær ikke er bundet til et specifikt sted. Guds nærvær repræsenterer også, hvem Gud er, og hvordan han handler. Det betyder, at Gud i alle forhold er fri. Det kan minde os om Guds storhed. Vi kan også i dag bede til Gud hvor som helst og når som helst. Det er da fantastisk.

Det gælder også Guds nåde. Nåden er fri, uafhængig og ubetinget. Ja, Guds nåde lærer os, at Gud ikke handler med os som fortjent, men som han finder for ret, og som hans kærlighed vil.

Derfor kan Gud og hans nåde imod os opleves, mødes og lovprises alle steder – også i dit liv.

Refleksion: Gud har ingen bånd på sig, men han kan nå mennesker hvor som helst.

Bøn: Tak, Gud, at din rækkevidde og kraft er grænseløse. Hjælp os til at slippe de falske tanker og billeder, som vi kan have om dig. Tak, at du elsker os, selvom vi ikke fortjener det.