Første KrønikebogUddrag
Slægters gang
Stamtavler! Findes der noget mere kedeligt at læse? Netop derfor har mange tendens til at springe de første ni kapitler i Første Krønikebog over, for hvad opbyggeligt er der i dem? Hvad skal jeg bruge dem til?
Virkeligheden er dog, at stamtavlerne er vigtige. De er fundamentet for hele Israels historie og har ligeledes en fundamental betydning for Bibelens menneskesyn. De fortæller os, at alt, hvad vi er, er vi kun i forbindelse med skaberen og som et led i den slægt og det folk, han har skabt os ind i. Vi har selvfølgelig vores egen identitet men er samtidig uløseligt forbundet med vores familie, stamme og kirke gennem tiden. Derfor er slægtens historie så vigtig, for den siger noget om, hvorfor vi er dem, vi er i dag.
I dagens tekst lærer vi to vigtige ting. For det første, at slægten efter faldet med Adam var ét langt synderegister, og senere finder vi ud af, at det var igennem denne slægt, at Jesus kom til vores jord. Ikke tilfældigt, men nøje udvalgt af Gud, så slægten ikke gik gennem hverken Ruben eller Josef, men via Judas stamme. Og dernæst bliver vi præsenteret for et af grundelementerne fra Krønikebøgerne. Nemlig nødvendigheden af ubetinget at slå sin lid til Gud både i krig og i fred.
Refleksion: Hvad har i din slægtshistorie og kirkelige tilknytning haft betydning for, hvem du er i dag?
Skriften
Om denne plan
Hvad er der af trosstyrkende og forbilledlige beretninger i Israels kongehistorie? Det kan du lære en masse om i Krønikebøgerne. I denne del bliver du taget direkte ind i de spændende historiske begivenheder omkring kong Davids virke. Slægtstavlerne er næsten forbigået i denne gennemgang. Skrevet af Stine Bendix Vase (5-14) og Kasper Beck Drejer (15-29)
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/