Første KrønikebogUddrag
Søg altid Gud
Saul var Israels første konge. Salvet af profeten Samuel, udvalgt af Gud. Sauls fortjeneste var, at han samlede Israels stammer til en enhed i et stærkt krigerisk Israel. Hans fald var, at han forlod Herren. Og ikke blot forlod han ham, men han vanærede ham også ved at søge råd hos en åndemaner fremfor at opsøge Gud. Derfor lod Gud Saul dø, og med ham og hans tre sønner uddøde også hans slægt.
Krønikernes beskrivelse af Sauls død danner den mørke baggrund for det strålende lys, der blev tændt i Israel, da Herren herefter lod kongemagten gå over til David. Det store formål i den kontrast er at fremhæve vigtigheden af, at Israel havde brug for en anden konge. Et menneske, der trods sine fejl ville søge Herren og give agt på ham. Så selvom David bestemt ikke var et fejlfrit menneske, var han trofast over for Gud, og Gud bevarede derfor sin trofasthed mod David. Og heri ligger en vigtig forståelse af, at det for Gud ikke alene handler om vores synd, men om hos hvem vi bekæmper den. At vi overholder det første og vigtigste bud om, at ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind” (Matt 22,37) og derved altid kommer til ham i alle forhold af vores liv.
Refleksion: Husker du at søge Gud i alle forhold af dit liv?
Om denne plan
Hvad er der af trosstyrkende og forbilledlige beretninger i Israels kongehistorie? Det kan du lære en masse om i Krønikebøgerne. I denne del bliver du taget direkte ind i de spændende historiske begivenheder omkring kong Davids virke. Slægtstavlerne er næsten forbigået i denne gennemgang. Skrevet af Stine Bendix Vase (5-14) og Kasper Beck Drejer (15-29)
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/