Første KrønikebogUddrag

Sammenhold

Det kan være godt at vide, at krønikebøgerne er skrevet længe efter Davids storhedstid men ind i en tid, hvor Israel stod for fald. Derfor er krønikebøgerne skrevet til trøst, samling og opbyggelse af et splittet folk, der dengang stod for genopbyggelse af et land, omgivet af vældige farer og fjender på alle sider.

Historien om David, vi møder i dagens tekst, er derfor fuld af heltegerninger, og der undlades at nævne alle de hindringer, der også var for kongedømmet, men fokuseres i stedet på alt det positive i Israels historie. Det er tydeligt, at forfatteren med benævnelsen af ”de tredive”, krigerne, der kæmpede med David, ønsker at huske folket på, at der i Israels historie findes modige og tapre mænd. Mænd, der så op til David og sejrede, fordi Gud var med dem.

Derudover ønsker forfatteren også at huske folket på, at det ydermere gik David så godt, fordi folket stod sammen om ham og med ham i krig. Og netop på grund af dette sammenhold ender David med at blive salvet hele tre gange. Først som ung af profeten Samuel, dernæst i dagens tekst af lederne i Israel, da de selv udnævner ham som konge og sidst i slutningen af Første Krønikebog, da David stadfæstes som konge over Israel af hele befolkningen.

Refleksion: Hvordan ved vi, at Gud er med os?

Info: Det er smart af David at vælge Jerusalem til hovedstad, da det ikke i forvejen var en by blandt de 12 stammer, men tilhørte Kanaans ældste folk. Ingen stamme bliver på den måde favoriseret. Ved at indtage Jerusalem tilhører hele landet nu Israel. Det vidner både om en dygtig konge og et stærkt folk.