Første KrønikebogUddrag
Afslag
Ammonitternes konge, Nahash, havde tidligere ligget i krig med den forrige konge, Saul, men Nahash havde efterfølgende fundet ind i et venskabeligt forhold til David, den nuværende konge. Ved Nahashs død ønsker David at kondolere og vise sin respekt, men Nahashs søn, Hanun, blev af sine stormænd overbevist om, at David kommer med skjulte motiver.
Han afslår Davids respekt på forfærdelig og ydmygende vis ved at rage skægget af Davids mænd og skære deres klæder af op til skridtet, så de var blottet. Denne opførelse var både skamfuld, men også en direkte krigserklæring. Det har været forventeligt for Hanun, at det ville få konsekvenser, og han opruster derfor med en masse lejesoldater for at angribe fremfor at forsvare sig overfor David.
David svarer tilbage med at sende sine elitetropper afsted anført af Joab, og da de blev omringet, sagde de: ”Fat mod! Vi vil kæmpe tappert for vort folk og for vor Guds byer. Så må Herren gøre, som han finder for godt!” (19,13). For skeptikeren kan det synes modløst, men det afslører en stor tiltro til Guds timing og suverænitet. For selv når alle menneskelige ressourcer var opbrugt, så var det stadig Guds kamp.
Og på flugt kom ammonitterne og lejesoldaterne, der stak halen mellem benene.
Refleksion: Kæmp og lev dit liv tappert for Gud. Han skal nok gøre, hvad han finder for godt.
Skriften
Om denne plan
Hvad er der af trosstyrkende og forbilledlige beretninger i Israels kongehistorie? Det kan du lære en masse om i Krønikebøgerne. I denne del bliver du taget direkte ind i de spændende historiske begivenheder omkring kong Davids virke. Slægtstavlerne er næsten forbigået i denne gennemgang. Skrevet af Stine Bendix Vase (5-14) og Kasper Beck Drejer (15-29)
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/