Guds ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede man brændofre og fællesskabsofre til Gud, og David velsignede folket i Herrens navn. Så gav han hver af de tilstedeværende, både mænd og kvinder, en gave bestående af et brød, en klump dadler og en klump rosiner.
David udpegede nogle af levitterne til at stå foran Herrens ark og takke og lovprise Israels Gud. Asaf ledte lovsangen og slog på et bækken. Zekarja, Jaʼaziel, Shemiramot, Jehiel, Mattija, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Jeiel spillede på harpe og lyre, mens præsterne Benaja og Jahaziel blæste trompet foran Guds pagts ark.
David gav fra den dag af Asaf og hans medhjælpere ansvaret for at synge lovsange til Herren. De sang følgende sang:
Sig tak til Herren og giv ham ære!
Forkynd hans undere for alle folkeslag!
Syng og spil til hans ære,
tænk på alle de mirakler, han har udført.
Glæd jer over hans herlighed.
Lad alle, der kender ham, fryde sig!
Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
hold jer altid nær til ham.
Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
de undere, han har udført,
og hans retfærdige domme.
I er jo børn af Guds tjener, Israel,
I er de udvalgte efterkommere af Jakob.
Han er Herren, vor Gud,
han regerer over hele jorden.
Han holder altid sine løfter,
er trofast gennem tusind generationer.
Han står bag sin pagt med Abraham,
det løfte han højtideligt afgav til Isak.
Han bekræftede den overfor Jakob
som en vedvarende pagt med Israels folk:
„Jeg giver jer Kanaʼans land,
det skal være jeres særlige ejendom.”
Det sagde han, da de endnu var få,
en lille flok fremmede i Kanaʼans land.
De vandrede fra land til land,
fra det ene rige til det andet.
Men han tillod ingen at skade dem,
han advarede konger om at holde sig væk.
„Rør ikke mine udvalgte,
gør ikke mine profeter fortræd!”
Bible App
Bibel App for Børn
