Ezekiels bogUddrag
Guidet tur i templet
Kapitel 8-11 fortæller om et syn, Ezekiel fik. Mens Ezekiel sad i sit hus i Babylonien, griber Ånden ham og fører ham i synet til templet i Jerusalem (v 1-3). Vi kan sammenligne det med en drøm, hvor vi kan være et helt andet sted, samtidig med at vores krop ligger hjemme i sengen. Ezekiels legeme var i Babylonien, men i synet gik han rundt i Jerusalem.
Det er Gud selv, der er guide for Ezekiel og viser ham fire situationer i templet. Ved nordporten ser Ezekiel en gudestatue, som israelitterne åbenbart tilbad på vejen ind i Herrens tempel (v 4-6). Derefter ser han et hemmeligt rum, hvor Israels ledere tilbeder billeder af urene dyr (v 7-13). Tilbage ved nordporten ser Ezekiel en gruppe kvinder, der deltog i den populære Tammuz-afgudskult (v 14-15). Rundvisningen slutter med, at Ezekiel i selve den indre forgård ser en gruppe præster, der bøjer sig i tilbedelse af solen (v 16-18).
Israels gudstjeneste havde udviklet sig til en blandingsreligion. Folket tilbad stadig Israels Gud og råbte højt til ham (v 18). Men de blandede deres gudstjeneste med alle mulige former for åndelige strømninger. De mente, at de kunne forene tidens populære religiøsitet med tilbedelsen af Israels Gud. Men en sådan blandingsreligion er en afskyelig krænkelse af Gud (v 17). Derfor modtager Gud ikke deres gudstjeneste og hører ikke deres bønner (v 18).
Nøgleord: Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget (Matt 7,21).
Skriften
Om denne plan
Ezekiels bog på samme tid ældgammel og super aktuel. Den handler om ting der skete for end 2600 år siden, og den handler om verdensbegivenheder der sker i dag. Og så brugte Jesus bogen i sin forkyndelse. Derfor skal du kaste dig over Ezekiels bog. Skrevet af Generalsekretær i Ordet og Israel, Ole Andersen
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/