Ezekiels bogUddrag

Ezekiels bog

DAG 13 AF 60

Et varsel for Israel og os

Få år tidligere var Ezekiel sammen med andre israelitter ført i landflygtighed i Babylonien. Men størstedelen af Israels folk levede stadig i Israel. Og de mente, at faren var drevet over. Israel var sluppet med skrækken, og nu så fremtiden lys ud.

Men så kom Guds ord igen til Ezekiel. To ting befaler Gud Ezekiel at gøre. Først skal han samle de allermest nødvendige ting i en lille bylt, kravle ud gennem et hul i væggen i sit hus og drage bort med bylten (v 3-7). Senere skal han spise og drikke, mens han skælver og ryster (v 17-18).

Begge handlinger bliver forklaret af Gud selv. Når Ezekiel drager bort med sin bylt, er det en profeti om, at kongen og indbyggerne i Jerusalem skal blive ført i landflygtighed (v 9-16). Og Ezekiels skælven er en forudsigelse af den frygt, der skal gribe indbyggerne i Jerusalem, når Guds dom kommer (v 19-20).

Ezekiels handlinger er »et varsel for Israels folk« (v 6). Gud taler til Israel gennem Ezekiel, for at de skal erkende deres synd og indse, at de er et genstridigt folk (v 3). Men Israel har ikke patent på synd. Ligesom Gud dengang talte til Israel gennem Ezekiel, for at de skulle få syndserkendelse, sådan taler han i dag til os gennem Bibelen, »for at hver mund skal lukkes og hele verden (!) stå strafskyldig over for Gud« (Rom 3,19).

Til eftertanke: Giver du Gud lov til at pege på din synd, så du må bekende den for ham?

Dag 12Dag 14

Om denne plan

Ezekiels bog

Ezekiels bog på samme tid ældgammel og super aktuel. Den handler om ting der skete for end 2600 år siden, og den handler om verdensbegivenheder der sker i dag. Og så brugte Jesus bogen i sin forkyndelse. Derfor skal du kaste dig over Ezekiels bog. Skrevet af Generalsekretær i Ordet og Israel, Ole Andersen

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/