Ezekiels bogUddrag

Over for Guds dom

Dagens tekst består af to dele, der er opbygget på samme måde: Først giver Gud en generel regel, og bagefter anvender han regelen på Jerusalem.

I 14,12-20 refererer Gud den generelle regel for, hvordan han straffer et land. Gud kan straffe på fire måder: med sult (14,13-14), rovdyr (14,15-16), sværd (14,17-18) eller pest (14,19-20). I alle tilfælde gælder samme princip: De retfærdige i landet redder selv livet, men de kan ikke redde deres uretfærdige børn.

Denne regel gælder også Jerusalem (14,21-23). Gud vil snart dømme Jerusalem. Da vil nogle af børnene i byen ganske vist overleve, men det skyldes ikke deres forældres retfærdighed. Gud lader børnene overleve, for at forældrene i Babylonien selv kan se deres vantro og forstå, at Jerusalems ødelæggelse ikke er tilfældighedernes spil, men Guds retfærdige dom.

Anden del af teksten handler om en vinstok, hvis træ i sig selv ikke kan bruges til noget. Vinstokken er i GT et billede på Israel (fx Es 5,1-6). Gud har udvalgt Israel og plejer det som sin ‘vinstok’. Derfor mente nogle af israelitterne, at de kunne undgå dommen - de var jo Guds udvalgte folk! Men Ezekiel vender billedet på hovedet: Ligesom en vinstok kun duer som brænde (15,1-5), vil Gud lade det udvalgte Jerusalem gå op i ild (15,6-8).

Over for Guds dom er det ikke nok at have troende forældre. Over for Guds dom hjælper det ikke i det ydre at tilhøre Guds folk. Kun den retfærdige, dvs. den, der lever i tro, redder livet i dommen.

Nøgleord: Den, der ikke tror, er allerede dømt (Joh 3,18).