Ezekiels bogUddrag

Ezekiels bog

DAG 21 AF 60

Tre generationer

Når fædrene spiser sure druer, får sønnerne stumpe tænder. Eller sagt med andre ord: Når forældrene synder mod Gud, så straffer han børnene. Sådan sagde mange israelitter på Ezekiels tid.

Men gennem teksten i dag modsiger Gud denne opfattelse. Et menneskes forhold til Gud afgøres ikke af andre menneskers handlinger. Det er det enkelte menneske, som synder, der selv skal dø (v 4).

For at understrege det lader Gud Ezekiel fortælle en historie om tre generationer.

Den første generation (v 5-9) er en retfærdig, dvs et menneske hvis liv er indrettet i overensstemmelse med hans forhold til Gud.

Den næste generation (v 10-13) er en uretfærdig søn, der lever i synd. Denne søn er under Guds vrede. Når han selv lever i oprør mod Gud, hjælper det ham ikke, at hans far er retfærdig.

Den tredje generation (v 14-18) er et barnebarn, der tager afstand fra sin fars frafald. Dette barnebarn er under Guds velsignelse. Han vil ikke blive straffet for sin fars synd.

Historien om de tre generationer viser, hvordan Gud forholder sig til os mennesker. Over for Gud står hver enkelt menneske alene. Ingen bliver frelst, fordi han eller hun har troende forældre. Og ingen går fortabt, fordi han eller hun har ikke-troende forældre. Et menneskes gudsforhold afgøres alene af, hvordan mennesket selv lever med Gud.

Nøgleord: Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet (1 Joh 5,12).

Dag 20Dag 22

Om denne plan

Ezekiels bog

Ezekiels bog på samme tid ældgammel og super aktuel. Den handler om ting der skete for end 2600 år siden, og den handler om verdensbegivenheder der sker i dag. Og så brugte Jesus bogen i sin forkyndelse. Derfor skal du kaste dig over Ezekiels bog. Skrevet af Generalsekretær i Ordet og Israel, Ole Andersen

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/