Ezekiels bogUddrag

Ezekiels bog

DAG 20 AF 60

Davids rodskud

Lignelsen (v 1-10) indeholder tre episoder. En stor ørn fjerner toppen af et cedertræ og planter det i »kræmmerlandet«. Derefter planter den en vinstok. Til sidst kommer der en anden ørn, som vinstokken strækker sig op mod.

Gud giver selv tolkningen af lignelsen (v 11-21). Den første ørn er Babylons konge. Han har bortført Israels kong Jojakin (»cedertræets top«) til Babylon og indsat Sidkija (»vinstokken«) som ny konge i Jerusalem.

Den anden ørn er egypterkongen. Kong Sidkija har nemlig gjort oprør mod Babylon og søgt hjælp hos Egypten. Sidkijas oprør var ringeagt for Gud (v 19). Derfor afsatte Gud ham i 586 f.Kr. Efter Sidkijas afsættelse fik Israel aldrig mere en konge af Juda stamme.

Men dermed var det ikke slut for den gamle kongestamme.

Engang vil Gud nemlig selv plante et »skud« fra det gamle cedertræ (v 22). Der skal komme en ny konge af Juda stamme. Davids slægt skal frembringe endnu én konge, Messias. Han skal begynde som et »sart skud« på det gamle træ. Men han vil vokse til et mægtigt træ, der overgår alt andet.

Skuddet på den gamle stamme er Jesus. Han er Messias, jødernes konge. Hans rige skal engang overstråle alt andet. Han er Israels og vores håb for en bedre fremtid.

Nøgleord: Jeg, Jesus … er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne (Åb 22,16).

Dag 19Dag 21

Om denne plan

Ezekiels bog

Ezekiels bog på samme tid ældgammel og super aktuel. Den handler om ting der skete for end 2600 år siden, og den handler om verdensbegivenheder der sker i dag. Og så brugte Jesus bogen i sin forkyndelse. Derfor skal du kaste dig over Ezekiels bog. Skrevet af Generalsekretær i Ordet og Israel, Ole Andersen

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/