Ezekiels bogUddrag

»Herren er her«

Slutningen af det lange syn, der optager kap 40-48 i Ezekiels Bog, sammenfatter meningen med det hele. Men inden sammenfatningen hører vi, hvordan Israels land skal nyfordeles mellem de tolv stammer.

47,13-20 angiver grænserne for Israels land. 47,21-23 siger, at de fremmede, der bor i landet, skal have arvelod på lige fod med israelitterne. 48,1-29 angiver selve fordelingen af landet med hovedvægt på det område midt i landet, der er afsat til helligdommen, præsterne, byen (Jerusalem) og fyrsten. 48,30-35 nævner de tolv porte, som byen fremover skal have.

Højdepunktet nås i sidste linie i bogen, hvor byens fremtidige navn åbenbares: »Herren er her«. Dét er målet for det hele.

I årevis forkyndte Ezekiel, at Herren ville forlade sit folk og udlevere dem til dom og ødelæggelse. Nu forkynder han gennem dette syn, at sådan ender Israels skæbne ikke. En dag vil Gud igen tage bolig i Israel, og så skal hele landet præges af konsekvenserne af Guds hellige nærvær.

Det Nye Testamente viser, at dette ikke bare gælder Israel. Allerede nu er den kristne menighed på jorden Guds tempel, hvor Gud selv har taget bolig (2 Kor 6,16). Og i endnu mere omfattende forstand gælder det den nye jord, hvor Gud vil bo hos mennesker (Åb 21,1-3). »Herren er her« - når et menneske med ærlighed kan sige det, er det den højeste lykke, nu og i evighed.

Nøgleord: »At være Gud nær er min lykke« (Sal 73,28)