Ezekiels bogUddrag

Skabningens håb

Endnu en gang minder Ezekiels syn os om konsekvenserne af Guds hellige nærvær. For det første betyder Guds nærvær, at ingen længere skal jages bort fra sin ejendom. Det er formålet med reglerne for fyrstens arvelod (46,16-18). For det andet betyder Guds nærvær, at der nøje må skelnes mellem forskellige grader af hellighed. Derfor er der to hold køkkener: et hold i den indre forgård for præsterne (46,19-20), og et hold i den ydre forgård for tilberedning af folkets ofre (46,21-24).

Disse to aspekter af Guds nærvær har ofte været nævnt i de foregående kapitler, men nu føjes der et tredje aspekt til. Guds nærvær betyder, at der vælder en kilde frem fra templet (47,1-12). Vandet bliver til en dyb flod, der løber ud i Det Døde Hav, så det bliver sundt og fyldt med fisk. Langs floden vokser træer med nærende frugter og lægende blade.

Endnu engang er det vanskeligt at fastslå, om Ezekiels syn skal opfattes som bogstavelig profeti eller symbolsk forkyndelse. Vil Gud en dag helt konkret lade en kilde gøre Det Døde Hav sundt? Eller er teksten en symbolsk forkyndelse af, at Jesu offer en dag vil resultere i, at det syge og døde skaberværk vil blive levende og sundt?

Under alle omstændigheder forkynder teksten, at hvor Gud er, bliver hele skaberværket forløst fra forkrænkeligheden. Guds nærvær i fuld forstand betyder paradisets genoprettelse for hele skabningen.

Nøgleord: »Også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden« (Rom 8,21).