Ezekiels bogUddrag

Ezekiels bog

DAG 56 AF 60

I Guds nærvær

I kap 43 så Ezekiel i synet, hvordan Herrens herlighed drog ind i templet. Det gamle tempel i Jerusalem blev forladt af Herrens herlighed, dette tempel bliver fyldt af den. Forskellen er Guds nærvær. At Gud selv er tilstede i templet, får konsekvenser. Det er dem, vi hører om her i kap 44.

Den første konsekvens er, at østporten skal holdes lukket (v 1-3). Den port, Gud har brugt, må intet menneske bruge.

Den anden konsekvens er, at alle uomskårne skal udelukkes fra templet (v 4-9). I det gamle tempel var bl.a. vagttjenesten overdraget til hedninger. Men i et tempel, hvor Gud er tilstede, er der ikke plads til mennesker, der står uden for Guds pagt.

Den tredje konsekvens af Guds nærvær er, at levitterne kun må udføre visse opgaver i templet (v 10-14). Levitterne var medskyldige i Israels frafald. Derfor skal deres opgaver begrænses i et tempel, hvor Gud er tilstede. Den fjerde konsekvens er en række strenge love for præsterne (v 15-31). Dér, hvor Gud er, skal der nemlig skelnes mellem helligt og uhelligt (v 23).

Bibeltolkerne er ikke enige om, hvordan vi skal forstå Ezekiels syn. Handler synet om et rent symbolsk tempel, eller er det en profeti om et kommende tempel? Uanset hvad der er rigtigt, er kap 44 en usædvanlig stærk påmindelse om, at der ikke er plads til noget uhelligt i Guds nærvær. Gud er hellig - derfor skal vi sige NEJ til al synd og alt uhelligt. Det er Guds udtrykkelige vilje for alle, der ønsker at leve i hans nærvær.

Nøgleord: »Ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse« (1 Pet 1,15).

Dag 55Dag 57

Om denne plan

Ezekiels bog

Ezekiels bog på samme tid ældgammel og super aktuel. Den handler om ting der skete for end 2600 år siden, og den handler om verdensbegivenheder der sker i dag. Og så brugte Jesus bogen i sin forkyndelse. Derfor skal du kaste dig over Ezekiels bog. Skrevet af Generalsekretær i Ordet og Israel, Ole Andersen

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/