Ezekiels bogUddrag

Syndens løn

Israel er Guds hustru. En dronning blandt folkene. Alt havde Gud givet sin dronning: prægtige klæder, rige smykker og den fineste mad. Dronningen var målet for Guds brændende kærlighed og hengivelse (v 8-14).

Men Israel var utro mod sin ægtemand. I stedet for at elske Gud og sætte al sin lid til ham, valgte israelitterne at støtte sig til de store nabofolk og deres guder: egypterne (v 26-27), assyrerne (v 28) og babylonierne (v 29). Alle Guds kærlighedsgaver havde folket brugt til synd og afgudsdyrkelse.

Fordi Gud er Israels ægtemand, er Israels frafald og afgudsdyrkelse »hor«.

Ezekiels skildring af Israels hor er så detaljeret, at en af de gamle jødiske rabbinere forbød offentlig oplæsning af kapitlet. Men Israels handlen over for Gud, misbruget af hans gode gaver og foragten for hans kærlighed er netop så oprørende, at kun kradse, opsigtsvækkende ord kan udtrykke det.

I det gamle Israel var der dødsstraf for hor. Frafald er »hor« over for Gud. Derfor slutter teksten med, at Gud idømmer Israels folk dødsstraf (v 38). En dødsdom, der blev eksekveret i 586 f.Kr., da Jerusalem blev ødelagt, og Israel ophørte med at være en selvstændig nation.

Guds dom over Israel dengang er en indtrængende påmindelse til os om, at al frafald ender med undergang.

Nøgleord: Syndens løn er død (Rom 6,23).