Ezekiels bogUddrag

Det falske evangelium

Der var mange profeter i Israel på Ezekiels tid. Men de fleste af dem forkyndte et falsk budskab. Mens Ezekiel forkyndte dom, forkyndte mange af de andre profeter et evangelium om fred og frelse.

Israelitterne reagerede forskelligt på de modstridende meldinger. Nogle henviste til, at tiden gik, uden at dommen kom (12,23). Altså måtte Ezekiels domsprofetier være forkerte. Andre ville ikke afvise, at Ezekiel måske talte sandt, men de mente, at dommen lå langt ude i en fjern fremtid (12,27). Guds svar er kort og skarpt: »Alt, hvad jeg taler, skal gå i opfyldelse« (12,28).

I kap 13 taler Gud til disse falske profeter. De har tre kendetegn: De siger, at de prædiker Guds ord (13,2.6.7). De tror selv på det, de prædiker (13,6). Og deres prædiken er et opmuntrende budskab om, at folket har fred med Gud (13,10.16).

Guds dom over disse profeter er hård: de vil gå glip af frelsen (13,9). De prædiker nemlig frelse for mennesker, der ikke vil omvende sig. Men uden omvendelse og tro på Gud er der ingen frelse. Profeternes falske forkyndelse om Guds fred er i virkeligheden en opmuntring til ikke at omvende sig (13,22). I Guds øjne er det forfærdeligt alvorligt. Gud ønsker nemlig, at mennesker skal omvende sig og få evigt liv. Derfor bliver hans dom så hård over de profeter, der opmuntrer mennesker til ikke at omvende sig.

Også i dag prædiker mange præster, at man kan blive frelst uden omvendelse. De forkynder Guds fred til mennesker, der vil holde fast ved deres synd. En sådan forkyndelse kalder Gud for »løgn« (13,6-8).

Da dommen på Ezekiels tid kom over Jerusalem, troede mange i byen, at de havde fred med Gud, selv om de levede i synd. De falske profeter havde bedraget dem. På samme måde vil det gå ved Jesu genkomst: Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem (1 Thess 5,2-3).