Ezekiels bogUddrag

Når Herren forlader templet

For at forstå denne vanskelige tekst må vi være opmærksomme på, at der omtales to forskellige grupper keruber, tronengle, i beretningen.

For det første hører vi om de levende keruber, som bærer Guds herlighedstrone i den usynlige verden (v 1-3 og 5-22). Det var disse keruber, Ezekiel havde set allerede i kap 1 (v 20). Nu ser han dem igen, men denne gang i templet i Jerusalem.

Men samtidig hører vi i v 4 om nogle andre keruber. Det var de to store, guldbelagte kerub-statuer af oliventræ, som kong Salomo havde opstillet i det allerhelligste i templet (1 Kong 6,23-28). Ligesom de levende keruber bærer Guds trone i den usynlige verden, udgjorde træ-keruberne i templet Guds jordiske trone.

I teksten ‘mødes’ disse to kerubtroner. Guds usynlige herlighedstrone er kommet fra himlen og har taget opstilling syd for tempelbygningen (v 3). Og så sker der en af de mest forfærdelige ting i Israels historie: Herrens herlighed hæver sig fra kerubstatuerne i det allerhelligste og rykker først ud til templets dørtærskel (v 4), derfra videre til den levende kerubtrone i forgården (v 18) og endelig helt ud til tempelpladsens østport (v 19).

Gud selv er altså i færd med at forlade templet. Synden er blevet så stor, at Gud forlader sin jordiske bolig og overlader den til ødelæggelse (8,6).

Bøn: Herre, lad det ikke være om os og vores kirke, du siger: Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt (Matt 23,38).