Ezekiels bogUddrag

Ezekiels bog

DAG 8 AF 60

Alarm!

Dette kapitel et et digt med en meget intensiv tone. Digtet har tre afsnit: v 1-4, v 5-9 og v 10-27. På trods af forskellen i længde ligner de tre afsnit hinanden meget. Alle tre begynder med nogle korte, stærke udråb: Enden kommer! Tiden er inde! Dagen er kommet! (v 2, 6-7, 10-12). Gud har indsat Ezekiel som vægter eller vagtpost for Israel (3,17). Digtet i kap 7 er hans alarmråb til folket.

Guds straf er på vej. Israels synd har vakt Guds vrede, så der ikke er nogen vej uden om dommen. Folkets rigdom kan ikke hjælpe dem (v 19). Ja, ikke engang Guds tempel vil redde dem, også det vil blive vanhelliget (v 22).

Ulykken er så forfærdelig, at Ezekiel bare med alarm i stemmen må råbe det ud: Enden kommer!

Det dybt tragiske er, at indbyggerne i Jerusalem ikke troede på ham. De havde profeter, præster og ledere, der prædikede fred og lovede, at folket nok skulle blive frelst til sidst (Jer 6,13-14). Men profeterne og præsterne tog fejl, og dommens dag kom (v 26).

Ezekiel råbte sin alarm ud i tiden op til den dag, hvor Guds ødelæggende dom ramte Jerusalem. Vi lever i tiden op til den dag, hvor Gud vil dømme hele verden. Derfor er Ezekiels alarmråb også en advarsel og påmindelse til os.

Nøgleord: For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet (2 Kor 5,10).

Dag 7Dag 9

Om denne plan

Ezekiels bog

Ezekiels bog på samme tid ældgammel og super aktuel. Den handler om ting der skete for end 2600 år siden, og den handler om verdensbegivenheder der sker i dag. Og så brugte Jesus bogen i sin forkyndelse. Derfor skal du kaste dig over Ezekiels bog. Skrevet af Generalsekretær i Ordet og Israel, Ole Andersen

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/