Ezekiels bogUddrag

Et kald midt i dommen

Med kap 33 begynder den tredje hoveddel af Ezekiels Bog. Kap 1-24 indeholder de ord, Gud talte til Israel i årene inden Jerusalems fald i 586 f.Kr. Kap 25-32 indeholder ord til forskellige hedningefolk fra både før og efter Jerusalems fald. I den tredje del af bogen (kap 33-48) taler Gud igen til Israel - men nu i tiden efter Jerusalems fald. Byens ødelæggelse var Guds straf. Men det betød ikke, at Gud var færdig med Israels folk. Gud havde mere at sige til Israel.

33,1-20 er indledningen på tredje del af Ezekiels Bog. To ting skal slås fast, inden vi i de følgende kapitler hører, hvad Gud nu har at sige til Israel.

For det første slår Gud fast, at Israels ulykke alene er Israels egen skyld. Gud havde indsat Ezekiel som vægter (v 7-9 jf. 3,16-21), men folket havde ikke lyttet til advarslen og bærer derfor selv skylden (v 2-6).

For det andet slår Gud fast, at der selv nu - midt i dommen - er mulighed for frelse (v 10-20). Jerusalems ødelæggelse er et billede på den endelige dom, men den er ikke den endelige dom - derfor er der stadig mulighed for frelse. Og muligheden hedder omvendelse.

Gud ændrer nemlig sin dom efter et menneskes liv: En retfærdig, der falder fra, bliver fordømt. Og en uretfærdig, der omvender sig, bliver frelst. Derfor lyder der - selv nu, hvor dommen har ramt Jerusalem - et indtrængende kald til Israel: Vend om! Så skal du leve!

Nøgleord: Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død, men tværtimod at den uretfærdige vender om (v 11).