Ezekiels bogUddrag

Et rige forgår, men Riget kommer

Endnu to gange kom Herrens ord til Ezekiel om Egypten. Vi befinder os i marts 585 f.Kr. - godt et halvt år efter Jerusalems fald.

I det første budskab (v 1-16) sammenlignes Farao dels med en løve og dels med et søuhyre, der fanges, trækkes på land og dør. Meningen er klar: Babylon skal besejre Egyptens hær og lægge landet øde (v 11ff).

Det andet budskab (v 17-32) udgør et kunstfærdigt mønster af vers med tre forskellige indhold. Den første gruppe vers (v 18b, 20-21, 31-32) forudsiger, at det egyptiske rige vil følge andre riger i graven. Den anden type vers (v 19 og 28) er direkte tale til Egypten, der får at vide, at det vil ende på samme måde som alle andre riger. Og den tredje type vers (v 22-27 og 29-30) beskriver fem andre riger, der er gået tilgrunde.

For israelitterne havde Egypten været en stormagt, de kunne sætte deres lid til. For Gud er Egypten et havdyr, der spræller i nettet, lige inden det dør. Storriget Egypten skal forgå ligesom alle andre store og små riger ned gennem historien.

Dét er påmindelsen til os i dag. Alle jordens riger forgår - uanset hvor stærke de er. Det gælder også vor tids riger. USA, EU, Rusland, Kina - før eller siden vil de forgå. Sådan går det indtil den dag, hvor Jesus synligt overtager verdensherredømmet og opretter sit rige, som består i evighed.

Nøgleord: I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed (Dan 2,44).