Ezekiels bogUddrag

Guds gode hyrde

Jerusalem var ødelagt, og Israels folk var i stor nød. I en harmdirrende tale går Gud nu i rette med de konger og andre ledere, der har ført folket i ulykke. Lederne er som dårlige hyrder, der i stedet for at vogte fårene har udnyttet dem til egen fordel (v 1-8).

Men Gud er fårenes ejer, og han vender sig nu i vrede mod de dårlige hyrder og afskediger dem (v 9-10). I stedet vil han selv være hyrde for Israel (v 11-16). Mens folkets ledere har ført Israel i ulykke, så Jerusalem blev lagt i ruiner, og folket blev spredt til andre lande, så vil Gud samle dem og føre dem tilbage til deres land og dér tage sig af dem.

V 17-24 siger det samme, men med lidt andre billeder. De stærke dyr i flokken har undertrykt de svage (v 17-19), men Gud vil gribe ind og dømme dyrene imellem (v 20-22). Og så vil han indsætte én hyrde over dem, en efterkommer af David, dvs. Messias (v 23-24).

V 25-31 uddyber, hvordan det bliver i Israel, den dag Gud frelser dem: tryghed, frugtbarhed og sand Guds-erkendelse.

I århundreder ventede det jødiske folk på den gode hyrde, der skulle opfylde Ezekiels profeti. Efter 600 år stod Jesus frem og erklærede, at han var den gode hyrde. Eller sagt med andre ord: Jesus er Messias. Jesus er den, der skal opfylde løfterne i Det Gamle Testamente - også løfterne i Ez 34. Jesus er den, der skal frelse Israel - men ikke kun dem! For han sagde selv: »Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde« (Joh 10,16).

Nøgleord: »Jeg er den gode hyrde« (Joh 10,11).