Ezekiels bogUddrag

Ezekiels bog

DAG 51 AF 60

Storfyrstens hjerte er i Guds hånd

Efter Jerusalems ødelæggelse har Ezekiel gang på gang forkyndt, at Gud en dag vil genrejse Israel. Folket skal blive omvendt fra deres frafald, Messias skal regere over dem, og de skal leve i tryghed i deres land. Nu taler Ezekiel om en dag, der ligger endnu længere ude i fremtiden - efter at alt det, han har forudsagt i kap 33-37, er gået i opfyldelse (v 8, 11-12, 14).

Den dag bliver der krig. Under ledelse af storfyrsten Gog skal en mægtig hær gå til angreb på det forløste Israel. Hæren skal bestå af tropper fra folk på alle sider af Israel. Men trods det enorme militæropbud bliver der ikke noget slag. Gud selv griber nemlig ind med al sin harme og udrydder hæren under store naturkatastrofer (v 18-22).

I v 10-13 ser vi angrebet med Gogs øjne: Storfyrsten har fået en genial idé. Han vil angribe Israel, der ligger ubeskyttet hen. Uden besvær vil han røve Israels enorme rigdomme. I v 3-4 ser vi det samme angreb med Guds øjne: Gud har sat kroge i kæben på storfyrsten og tvinger ham til at angribe. Gog tror, at han har fået en genial idé. Men i virkeligheden er det Gud, der tvinger ham. For Gud er kongernes konge. Han alene styrer historien. Og formålet med det er, at alle folk skal indse, at Herren alene er stor og hellig (v 16b og 23).

Nøgleord: »Som en bæk er kongens hjerte i Herrens hånd, han leder det hen, hvor han vil« (Ordsp 21,1).

Dag 50Dag 52

Om denne plan

Ezekiels bog

Ezekiels bog på samme tid ældgammel og super aktuel. Den handler om ting der skete for end 2600 år siden, og den handler om verdensbegivenheder der sker i dag. Og så brugte Jesus bogen i sin forkyndelse. Derfor skal du kaste dig over Ezekiels bog. Skrevet af Generalsekretær i Ordet og Israel, Ole Andersen

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/