Ezekiels bogUddrag

Storfyrstens hjerte er i Guds hånd

Efter Jerusalems ødelæggelse har Ezekiel gang på gang forkyndt, at Gud en dag vil genrejse Israel. Folket skal blive omvendt fra deres frafald, Messias skal regere over dem, og de skal leve i tryghed i deres land. Nu taler Ezekiel om en dag, der ligger endnu længere ude i fremtiden - efter at alt det, han har forudsagt i kap 33-37, er gået i opfyldelse (v 8, 11-12, 14).

Den dag bliver der krig. Under ledelse af storfyrsten Gog skal en mægtig hær gå til angreb på det forløste Israel. Hæren skal bestå af tropper fra folk på alle sider af Israel. Men trods det enorme militæropbud bliver der ikke noget slag. Gud selv griber nemlig ind med al sin harme og udrydder hæren under store naturkatastrofer (v 18-22).

I v 10-13 ser vi angrebet med Gogs øjne: Storfyrsten har fået en genial idé. Han vil angribe Israel, der ligger ubeskyttet hen. Uden besvær vil han røve Israels enorme rigdomme. I v 3-4 ser vi det samme angreb med Guds øjne: Gud har sat kroge i kæben på storfyrsten og tvinger ham til at angribe. Gog tror, at han har fået en genial idé. Men i virkeligheden er det Gud, der tvinger ham. For Gud er kongernes konge. Han alene styrer historien. Og formålet med det er, at alle folk skal indse, at Herren alene er stor og hellig (v 16b og 23).

Nøgleord: »Som en bæk er kongens hjerte i Herrens hånd, han leder det hen, hvor han vil« (Ordsp 21,1).