Ezekiels bogUddrag

Også store træer falder

Med disse to budskaber er vi igen tilbage i tiden under Jerusalems belejring. Den egyptiske Farao havde sendt sin hær af sted for at komme Jerusalem til undsætning (Jer 37,5ff). Den babylonske hær havde forladt Jerusalem for at kæmpe mod egypterne, og nu åndede indbyggerne i byen lettet op: Måske kunne Egypten redde Israel fra Babylon?

Det første budskab (30,20-26) er fra april 587 f.Kr. Gennem Ezekiel kundgør Gud, at han selv vil gribe ind i kampene. Faraos arme vil han brække, og babylonerkongens arme vil han styrke. Dermed er Jerusalems sidste håb ude. Alt håb om frelse fra Guds dom er slået til jorden. Der er kun én mulighed for redning fra Guds dom: omvendelse. Alt andet, mennesker klynger sig til i håbet om at undgå dommen, vil i sidste ende vise sig at være et bedrag.

Det andet budskab (31,1-18) er fra juni 587 f.Kr. Egypten sammenlignes med stormagten Assyrien, der på dette tidspunkt forlængst var gået til grunde. Stormagterne er som kæmpe cedertræer, der har vokset sig høje på grund af vand fra dybet. Men selv om deres højde skyldes vandet, bliver de hovmodige over den (v 10). Derfor fælder Gud dem og styrter dem i dødsriget. Sådan vil det gå Egypten (v 18).

Men det er ikke kun sagt om Egypten. Ethvert »træ«, hvis højde alene skyldes vandet, skal vogte sig fra at stole på sig selv (v 14).

Nøgleord: Hvad har du, som du ikke har fået givet? Og når du har fået det, hvorfor er du da stolt, som om du ikke havde fået det givet? (1 Kor 4,7).