Romerbrevet

2. Korinterbrev

1. & 2. Timoteusbrev

1. Korinterbrev

1. & 2. Thessalonikerbrev

Hebræerbrevet

Galaterbrevet

Efeserbrevet

Kolossenserbrevet

1, 2. og 3. Johannes' Brev

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch27" data-usfm="ACT.27">
 <div class="label">27</div><div class="s1">Skibbrud under sejladsen til Rom</div><div class="m"> 1Det var nu afgjort, at vi skulle sejle til Italien, og derfor blev Paulus sammen med en del andre fanger sat under opsyn af en officer ved navn Julius fra den kejserlige h&#230;rafdeling. 2Vi gik om bord i et skib, der var p&#229; vej hjem til Adramyttion og p&#229; turen skulle anl&#248;be havne langs Lilleasiens kyst. Aristark fra Thessaloniki var ogs&#229; med os.</div><div class="p"> 3Efter en dags sejlads gjorde vi et kort ophold i Sidon. Julius var meget venlig over for Paulus og lod ham g&#229; i land, s&#229; han kunne bes&#248;ge sine venner og nyde godt af deres g&#230;stfrihed. 4Da vi skulle sejle videre mod vest, havde vi modvind, og derfor drejede vi i stedet mod nord og sejlede i l&#230; af Cypern. 5Vi passerede efterh&#229;nden provinserne Kilikien og Pamfylien og lagde ind til byen Myra i Lykien.</div><div class="p"> 6D&#233;r fandt officeren et egyptisk skib med hjemsted i Alexandria. Eftersom det skulle til Italien, blev vi alle overf&#248;rt til det skib, og vi sejlede af sted. 7-8I flere dage gik det kun langsomt fremad, da vi havde stiv modvind, og med meget besv&#230;r n&#229;ede vi p&#229; h&#248;jde med Knidos. Her blev vestenvinden os for st&#230;rk, s&#229; vi drejede mod syd for at komme i l&#230; af Kreta. Da vi havde passeret Kap Salmone p&#229; &#248;ens &#248;stlige spids, sejlede vi med stort besv&#230;r vestp&#229; langs kysten og kom endelig til &#8222;Gode Havne&#8221; i n&#230;rheden af byen Las&#230;a. 9P&#229; grund af den megen modvind havde vi spildt en masse tid. Det var allerede tiden for efter&#229;rsstormene,#27,9 Teksten siger: &#8222;Fastedagen var allerede overst&#229;et&#8221;. Der henvises til den store j&#248;diske fastedag, Yom Kippur, som falder sidst i september eller f&#248;rst i oktober, afh&#230;ngig af m&#229;nens cyklus. og en lang s&#248;rejse over &#229;bent hav ville v&#230;re yderst risikabel. Paulus advarede b&#229;de kaptajnen, styrmanden og Julius. 10&#8222;Mine herrer,&#8221; sagde han, &#8222;jeg forudser vanskeligheder. Hvis vi forts&#230;tter rejsen nu, vil det f&#248;re til skibbrud med tab af b&#229;de skibet og lasten. Ja, ogs&#229; menneskeliv vil g&#229; tabt.&#8221; 11Men Julius foretrak at lytte til styrmanden og kaptajnen frem for Paulus. 12Og da den lille havn, vi var i, var uegnet til overvintring, holdt et flertal af bes&#230;tningen p&#229;, at de skulle sejle videre langs kysten til F&#248;niks, der var en havneby p&#229; Kreta, som havde indsejling fra sydvest og kunne yde beskyttelse mod storme fra nordvest.#27,12 Teksten er uklar. Mere ordret: &#8222;med udsigt til sydvest og mod nordvestenvinden&#8221;. Havnen ligger i bunden af en smal fjord i en st&#248;rre bugt med indsejling fra syd og sydvest. D&#233;r kunne de s&#229; afvente, at det blev for&#229;r.</div><div class="p"> 13Da der var en let vind fra syd, s&#229; det ud til, at de kunne gennemf&#248;re deres plan. De lettede derfor anker og sejlede langs kysten. 14Men inden l&#230;nge slog vejret pludselig om, og der kom en orkan af den slags, som er kendt under navnet &#8222;Nord&#248;storkanen&#8221;. 15Der var ikke andet at g&#248;re end at lade skibet drive for vinden og blive f&#248;rt til havs. 16En kort tid l&#229; vi i l&#230; bag en lille &#248;, som hedder Kauda, hvor det med n&#248;d og n&#230;ppe lykkedes os at f&#229; skibsjollen hevet indenbords. 17Derefter surrede mandskabet tov rundt om skibet og under k&#248;len for at styrke skroget. Da de var bange for at blive bl&#230;st helt ned til den nordafrikanske kyst, hvor skibet ville g&#229; p&#229; grund p&#229; sandbankerne, firede de drivankeret ned.#27,17 Teksten er usikker og kan m&#229;ske overs&#230;ttes: &#8222;tog de sejlene ned&#8221;. P&#229; den m&#229;de drev skibet af sted for vinden. 18N&#230;ste dag var stormen lige voldsom, og bes&#230;tningen begyndte at kaste skibets last over bord. 19Dagen efter kastede de ogs&#229; st&#248;rstedelen af sejlene og skibsgrejet over bord.</div><div class="p"> 20Den frygtelige storm rasede med uformindsket styrke i flere d&#248;gn. Vi s&#229; hverken sol eller stjerner, og der var ikke l&#230;ngere noget h&#229;b om redning. 21Ingen havde lyst til at tage f&#248;de til sig, men s&#229; kaldte Paulus bes&#230;tningen sammen og sagde: &#8222;Folkens! I burde have lyttet til mig og aldrig have sejlet ud fra &#8218;Gode Havne&#8217;. S&#229; havde I sparet os for de tab, vi allerede har lidt. 22Men nu beder jeg jer om at fatte nyt mod, for selv om skibet ikke kan reddes, vil ingen komme til at miste livet. 23I nat kom der en engel til mig fra den Gud, som jeg tilh&#248;rer og tjener, og han sagde: 24&#8218;V&#230;r ikke bange, Paulus! Det er Guds plan, at du skal st&#229; foran den kejserlige domstol, og Gud vil ogs&#229; n&#229;digt redde alle dem, der er i skibet sammen med dig.&#8217; 25Da jeg er overbevist om, at det vil ske, som Gud har sagt til mig, skal I v&#230;re ved godt mod. 26Men vi kommer til at strande p&#229; en &#248;.&#8221;</div><div class="p"> 27Efter at vi i 14 dage havde drevet om i Middelhavet, fik s&#248;m&#230;ndene midt om natten en formodning om, at der m&#229;tte v&#230;re land forude. 28De loddede dybden og m&#229;lte 20 favne#27,28 En favn er ca. 1,80 meter, den l&#230;ngde, man kan favne med udstrakte arme. vand. Lidt efter loddede de igen og m&#229;lte 15 favne. 29Det bet&#248;d, at vi meget snart ville n&#229; land, og da s&#248;folkene var bange for, at der var klipper og sk&#230;r langs kysten, kastede de fire ankre ud fra agterstavnen og bad til, at det snart ville blive lyst. 30Bes&#230;tningsmedlemmerne lagde planer om at r&#248;mme skibet. De firede jollen i s&#248;en, idet de lod som om, de ville l&#230;gge ankre ud fra forstavnen. 31Men Paulus sagde til den romerske officer og soldaterne: &#8222;Hvis ikke de s&#248;m&#230;nd bliver om bord, kan I ikke blive reddet.&#8221; 32S&#229; kappede soldaterne tovene til jollen og lod den drive bort.</div><div class="p"> 33Da det f&#248;rste dagslys kunne skimtes, opfordrede Paulus alle til at spise noget. &#8222;I har ikke spist i 14 dage,&#8221; sagde han. 34&#8222;I skal s&#248;rge for at f&#229; noget mad, for det vil hj&#230;lpe jer til at blive reddet. Ingen af jer vil miste s&#229; meget som et hovedh&#229;r.&#8221; 35S&#229; tog han selv et br&#248;d, takkede Gud for &#248;jnene af dem alle, br&#230;kkede det i stykker og begyndte at spise. 36Alle de andre fik nyt mod og gav sig til at spise. 37Vi var 276 mennesker om bord. 38Da alle var blevet m&#230;tte, smed bes&#230;tningen alt kornet over bord, for at skibet ikke skulle stikke s&#229; dybt.</div><div class="p"> 39Da det blev lyst, kunne de se land, men ingen genkendte det. De s&#229;, at der var en strandbred ved en bugt, og derfor besluttede de at lade skibet l&#248;be p&#229; grund der. 40De kappede ankrene og l&#248;snede roret, som havde v&#230;ret surret fast med reb, hejste forsejlet og styrede skibet ind mod strandbredden. 41De kom til et sted, hvor to havstr&#248;mme m&#248;dtes, og d&#233;r satte de skibet p&#229; grund p&#229; en sandbanke. Forstavnen satte sig godt fast og blev st&#229;ende urokkelig, mens agterskibet efterh&#229;nden blev sl&#229;et i stykker af den voldsomme br&#230;nding. 42Soldaterne ville sl&#229; fangerne ihjel, for at ingen af dem skulle sv&#248;mme i land og flygte. 43Men den romerske officer ville redde Paulus og forhindrede dem i at g&#248;re det. Han gav ordre til, at alle, der kunne sv&#248;mme, skulle springe over bord f&#248;rst, 44og at de &#248;vrige skulle pr&#248;ve at n&#229; ind til land ved at klamre sig til planker eller vragrester fra skibet. Alle blev p&#229; den m&#229;de reddet i land i god behold.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch28" data-usfm="ACT.28">
 <div class="label">28</div><div class="s1">Opholdet p&#229; Malta</div><div class="m"> 1Da alle var bj&#230;rget op p&#229; stranden, fik vi at vide, at &#248;en hed Malta. 2De indf&#248;dte p&#229; &#248;en var meget venlige og viste os en us&#230;dvanlig omsorg. De t&#230;ndte et b&#229;l p&#229; stranden, og vi samlede os om ilden, for det var begyndt at regne, og det var meget koldt. 3Paulus samlede en bunke kvas, men da han lagde den p&#229; b&#229;let, kr&#248;b en giftslange frem p&#229; grund af varmen og bed sig fast i hans h&#229;nd. 4Da de indf&#248;dte s&#229; slangen h&#230;nge fast i h&#229;nden, sagde de til hinanden: &#8222;Den mand er sikkert en morder. Selv om han slap godt fra havet, tillader retf&#230;rdighedens gudinde ikke, at han f&#229;r lov at leve.&#8221; 5Men Paulus rystede slangen af over ilden og s&#229; ikke ud til at have lidt nogen overlast. 6De indf&#248;dte betragtede ham afventende. De regnede med, at han ret hurtigt ville svulme op eller falde d&#248;d om. Da de havde iagttaget ham et stykke tid, og der stadig ikke var sket noget, &#230;ndrede de holdning og mente nu, at han m&#229;tte v&#230;re en gud.</div><div class="p"> 7I n&#230;rheden af det sted, hvor vi var drevet i land, l&#229; en landejendom, som tilh&#248;rte &#248;ens fornemmeste mand, Publius. Han tog venligt imod os og bev&#230;rtede os i tre dage. 8Nu var det s&#229;dan, at Publius&#700; far l&#229; syg med feberanfald og dysenteri. Paulus gik ind til ham, lagde h&#230;nderne p&#229; ham og bad for ham. Og han blev straks helbredt. 9Derefter kom resten af de syge p&#229; &#248;en og blev helbredt. 10Folk for&#230;rede os mange gaver, og da vi skulle sejle videre, bragte de os alt muligt, som vi kunne f&#229; brug for p&#229; rejsen.</div><div class="s1">Fra Malta til Rom</div><div class="m"> 11F&#248;rst da der var g&#229;et tre m&#229;neder efter skibbruddet, kunne vi komme videre. Det blev med et skib fra Alexandria, der havde tvillingeguderne Castor og Pollux som galionsfigur. Det havde ligget i vinterhavn p&#229; &#248;en. 12F&#248;rst anl&#248;b vi Syrakus p&#229; Sicilien, hvor vi blev i tre dage. 13Derefter kastede vi los og ankom til Regium p&#229; Italiens sydspids, og da der dagen efter bl&#230;ste en god s&#248;ndenvind, ankom vi allerede den f&#248;lgende dag til Roms havneby, Puteoli, og gik fra borde. 14S&#229;dan endte den lange s&#248;rejse til Rom. I Puteoli fandt vi frem til nogle kristne, og de indb&#248;d os til at blive der en uges tid.</div><div class="p"> 15I Rom havde de kristne h&#248;rt, at vi var p&#229; vej, og de kom ud for at tage imod os. Nogle m&#248;dte vi ved Forum p&#229; Via Appia, og andre m&#248;dte vi ved &#8222;De tre Kroer&#8221;. Da Paulus s&#229; dem, takkede han Gud og fik nyt mod.</div><div class="s1">Paulus i Rom</div><div class="m"> 16Da vi ankom til Rom, fik Paulus lov til at bo for sig selv sammen med den soldat, som skulle bevogte ham. 17Et par dage efter sin ankomst sendte han bud til byens j&#248;diske ledere og indb&#248;d dem til at komme og bes&#248;ge ham. Da de var kommet, sagde han til dem: &#8222;Mine &#230;rede landsm&#230;nd! Jeg blev p&#229;grebet af j&#248;derne i Jerusalem og overgivet til de romerske myndigheder, selv om jeg hverken har gjort noget forkert imod vores folk eller imod de skikke, vi har fra forf&#230;drene. 18Romerne stillede mig for retten, hvorefter de ville l&#248;slade mig, fordi de ikke kunne finde noget grundlag for den d&#248;dsdom, som j&#248;derne kr&#230;vede. 19Men da j&#248;derne protesterede mod den afg&#248;relse, blev jeg tvunget til at appellere min sag til kejseren, selv om jeg ikke har noget at anklage mit eget folk for. 20Det er derfor, jeg har bedt jer komme her i dag. Jeg vil gerne fort&#230;lle jer, at jeg b&#230;rer de her l&#230;nker p&#229; grund af min tro p&#229; ham, som Israels folk har ventet og h&#229;bet p&#229; s&#229; l&#230;nge.&#8221; 21De svarede: &#8222;Vi har ikke modtaget noget brev fra Jud&#230;a om den sag, og der er heller ikke kommet nogle ledere derfra med en rapport om, at du skulle have gjort noget forkert. 22Men vi vil gerne h&#248;re din mening om den sekt, som vi har h&#248;rt, at mange taler imod.&#8221;</div><div class="p"> 23De aftalte et tidspunkt for et m&#248;de, og p&#229; den fastsatte dag kom et st&#248;rre antal mennesker til det sted, hvor Paulus boede. Han underviste dem grundigt om Guds rige og s&#248;gte ud fra Toraen og de profetiske b&#248;ger at overbevise dem om, at Jesus er Messias. Han begyndte undervisningen om morgenen og fortsatte lige til aften.</div><div class="p"> 24Nogle lod sig overbevise af Paulus&#700; ord, men andre ville ikke tro det. 25Da de tog derfra, diskuterede de indbyrdes frem og tilbage. Paulus havde sluttet med at sige: &#8222;Hellig&#229;nden havde ret, da han gennem profeten Esajas sagde til jeres forf&#230;dre:</div><div class="q1"> 26Sig til dette folk:</div><div class="q1">&#8218;I h&#248;rer, men forst&#229;r dog intet.</div><div class="q2">I ser, men fatter dog intet.&#8217;</div><div class="q1"> 27For dette folk g&#229;r rundt med lukkede &#248;jne,</div><div class="q2">s&#229; de intet ser.</div><div class="q1">De har &#248;rerne tilstoppede,</div><div class="q2">s&#229; de intet h&#248;rer.</div><div class="q1">Deres hjerter er tillukkede,</div><div class="q2">s&#229; de ikke f&#248;ler anger eller skyld.</div><div class="q1">Derfor kommer de ikke til mig,</div><div class="q2">s&#229; jeg kan helbrede dem.#28,27 Es. 6,9&#8209;10 citeret efter Septuaginta. Den hebraiske kiasme er omstillet til parallelisme for at klarg&#248;re meningen p&#229; dansk.</div><div class="p"> 28Derfor kan jeg fort&#230;lle jer, at n&#229;r I ikke vil h&#248;re, bliver budskabet om Guds frelse bragt ud til de ikke-j&#248;diske folkeslag &#8211; og de vil h&#248;re efter!&#8221;#28,28 Nogle h&#229;ndskrifter har et vers 29: &#8222;Da han havde sagt dette, gik j&#248;derne deres vej under voldsomt indbyrdes sk&#230;nderi.&#8221;</div><div class="p"> 30De n&#230;ste to &#229;r boede Paulus nu i det hus, han havde lejet, og han tog imod alle, som bes&#248;gte ham. 31Han fortsatte med at forkynde om Guds rige, og han underviste frimodigt om Herren Jesus Kristus, uden at nogen fors&#248;gte at hindre ham i det.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Apostlenes GerningerUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner