Romerbrevet

2. Korinterbrev

1. & 2. Timoteusbrev

1. Korinterbrev

1. & 2. Thessalonikerbrev

Hebræerbrevet

Galaterbrevet

Efeserbrevet

Kolossenserbrevet

1, 2. og 3. Johannes' Brev

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch25" data-usfm="ACT.25">
 <div class="label">25</div><div class="s1">J&#248;derne fors&#248;ger igen at f&#229; Paulus myrdet, men han appellerer til kejseren</div><div class="m"> 1Tre dage efter at Festus havde overtaget sit nye embede som provinsguvern&#248;r, rejste han fra C&#230;sarea til Jerusalem. 2-3Der m&#248;dtes ypperstepr&#230;sterne og de andre j&#248;diske ledere med ham for at forklare ham, hvad anklagen mod Paulus gik ud p&#229;. De lagde pres p&#229; ham for at f&#229; ham til at overf&#248;re Paulus til Jerusalem. De t&#230;nkte p&#229; at l&#230;gge sig i baghold og sl&#229; Paulus ihjel, mens han var undervejs. 4Men Festus svarede, at Paulus skulle blive i C&#230;sarea, og at han selv havde til hensigt at tage tilbage dertil s&#229; hurtigt som muligt. 5&#8222;Hvis manden har gjort noget galt,&#8221; tilf&#248;jede han, &#8222;s&#229; kan nogle af jeres ledere tage derned sammen med mig og komme frem med deres anklager der.&#8221;</div><div class="p"> 6Guvern&#248;rens ophold i Jerusalem strakte sig over h&#248;jst otte-ti dage. S&#229; rejste han tilbage til C&#230;sarea, og dagen efter ankomsten satte han sig p&#229; dommers&#230;det og gav ordre til, at Paulus skulle f&#248;res for retten.</div><div class="p"> 7S&#229; snart Paulus var kommet ind i retslokalet, blev han omringet af de j&#248;der, som var fulgt med guvern&#248;ren fra Jerusalem, og de bombarderede ham med mange alvorlige anklager, som de dog ikke kunne bevise. 8Paulus forsvarede sig med ordene: &#8222;Jeg har ikke gjort opr&#248;r mod den j&#248;diske lov, jeg har ikke vanhelliget templet, og jeg har heller ikke sat mig op mod de romerske myndigheder.&#8221;</div><div class="p"> 9Festus ville gerne st&#229; sig godt med j&#248;derne, s&#229; han spurgte Paulus: &#8222;Er du villig til at tage til Jerusalem, s&#229; jeg kan afg&#248;re sagen der?&#8221; 10&#8222;Nej,&#8221; svarede Paulus, &#8222;min sag er bragt frem for en romersk domstol, og d&#233;r b&#248;r den g&#229; sin gang. Jeg har ikke gjort noget galt over for j&#248;derne, og det ved du godt. 11Hvis jeg havde gjort noget, der var d&#248;dsstraf for, ville jeg v&#230;re parat til at d&#248;. Men da deres beskyldninger ikke har noget p&#229; sig, er der ingen, der har ret til at prisgive mig til dem. Jeg appellerer min sag til den kejserlige domstol!&#8221; 12Festus forhandlede derp&#229; med sine r&#229;dgivere og svarede: &#8222;Godt, n&#229;r du har appelleret til den kejserlige domstol, skal vi s&#248;rge for, at du bliver sendt til Rom.&#8221;</div><div class="s1">Paulus forsvarer sig over for Kong Agrippa II</div><div class="m"> 13Nogen tid efter kom Kong Agrippa og Berenike#25,13 Berenike var datter af Herodes Agrippa I og levede sammen med sin bror, Agrippa II. Hun var s&#248;ster til Felix&#700; kone, Drusilla. til C&#230;sarea for at byde Festus velkommen. 14Bes&#248;get varede i adskillige dage, og p&#229; et tidspunkt sagde Festus til kongen: &#8222;Der er en fange her, hvis sag Felix har overladt til mig. 15Da jeg var i Jerusalem, kom ypperstepr&#230;sterne og en del andre j&#248;diske ledere for at forklare mig, hvad sagen drejede sig om, og de forlangte, at jeg skulle d&#248;mme ham. 16Jeg gjorde dem opm&#230;rksom p&#229;, at man if&#248;lge romersk lov ikke d&#248;mmer en mand, f&#248;r hans sag har v&#230;ret for retten. Han skal have lov til at m&#248;de sine anklagere ansigt til ansigt, s&#229; han kan forsvare sig. 17Da de s&#229; kom herned for at f&#229; sagen genoptaget, s&#248;rgede jeg for allerede dagen efter at f&#229; retten sat og Paulus f&#248;rt frem. 18Jeg havde ventet, at de ville anklage ham for en eller anden forbrydelse, men det gjorde de ikke. 19Deres anklager vedr&#248;rte nogle af deres religi&#248;se stridssp&#248;rgsm&#229;l. Og de var uenige med hensyn til en mand ved navn Jesus, som er d&#248;d, men som Paulus p&#229;st&#229;r er i live. 20Da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille op med den slags religi&#248;se stridigheder, spurgte jeg, om han s&#229; ville lade sin sag pr&#248;ve hos j&#248;derne i Jerusalem. 21Men det fik ham til at appellere til kejseren. Derfor holder jeg ham f&#230;ngslet, indtil jeg kan f&#229; ham overf&#248;rt til Rom.&#8221;</div><div class="p"> 22&#8222;Jeg kunne godt selv t&#230;nke mig at h&#248;re den mand,&#8221; sagde Agrippa. &#8222;Det kan du f&#229; lov til allerede i morgen,&#8221; svarede Festus.</div><div class="p"> 23N&#230;ste morgen m&#248;dte Agrippa og Berenike op i deres fineste skrud, og sammen med de h&#248;jeste officerer og de mest fremtr&#230;dende m&#230;nd i byen tr&#229;dte de ind i retssalen. Festus gav s&#229; ordre til, at Paulus skulle f&#248;res ind. 24Festus begyndte med at sige: &#8222;Kong Agrippa! &#198;rede tilh&#248;rere! Foran jer st&#229;r nu den mand, som alle de j&#248;diske ledere har tryglet mig om at d&#248;mme til d&#248;den, b&#229;de da jeg var i Jerusalem, og da de kom herhen. 25Men jeg har ikke kunnet finde noget, som han kan straffes med d&#248;den for. Eftersom han nu selv har appelleret sin sag til Hans Majest&#230;t, har jeg truffet den afg&#248;relse, at han skal sendes til Rom. 26Men jeg har ikke nogen reel anklage, jeg kan sende med til Majest&#230;ten. Det er grunden til, at jeg i dag har f&#248;rt ham frem for jer alle og s&#230;rlig for dig, Kong Agrippa, for at jeg efter forh&#248;ret kan vide, hvad jeg skal skrive. 27Jeg synes nemlig, det er urimeligt at sende en fange af sted uden klart at angive, hvad han sigtes for.&#8221;</div><div class="b"></div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch26" data-usfm="ACT.26">
 <div class="label">26</div><div class="m"> 1Derp&#229; sagde Agrippa til Paulus: &#8222;Du har nu mulighed for at tale din sag.&#8221; 2Paulus l&#248;ftede h&#229;nden til hilsen og begyndte: &#8222;&#198;rede Kong Agrippa, jeg betragter det som en velsignelse for mig, at det er over for dig, jeg i dag skal forsvare mig med hensyn til alt det, som j&#248;derne anklager mig for, 3for jeg ved, at du har et indg&#229;ende kendskab til de traditioner og stridigheder, som optager j&#248;derne. Derfor beder jeg dig lytte t&#229;lmodigt til mig.</div><div class="p"> 4-5Alle j&#248;derne har kendt mig i lang tid. De har kunnet observere mit liv og min opv&#230;kst blandt mit eget folk i Jerusalem. Og hvis de ellers vil indr&#248;mme det, kan de bevidne, at jeg har levet som faris&#230;er, alts&#229; den strengeste gruppe inden for vores religion. 6-7Herre, konge, grunden til, at jeg i dag st&#229;r her som anklaget, er, at jeg har sat min lid til det l&#248;fte, som Gud gav vores forf&#230;dre.#26,6&#8209;7 Se ogs&#229; ApG. 13,32 og Rom. 15,8. L&#248;ftet til forf&#230;drene var, at Gud ville sende Messias som profet, frelser og konge, og han skulle bringe forsoning og nyt liv til alle mennesker, som tager imod budskabet. Jesu genopstandelse er det vigtigste bevis p&#229;, at han var den lovede Messias, og det var samtidig en forsmag p&#229; den del af l&#248;ftet, som endnu ikke er opfyldt, nemlig Jesu genkomst og alle menneskers genopstandelse til dom eller til evigt liv. Israels 12 stammer tjener ih&#230;rdigt Gud dag og nat for at n&#229; frem til opfyldelsen af det samme l&#248;fte. 8Hvorfor har I s&#229; sv&#230;rt ved at tro p&#229;, at Gud form&#229;r at g&#248;re de d&#248;de levende?</div><div class="p"> 9Jeg var selv engang overbevist om, at man burde g&#248;re alt for at bek&#230;mpe de mennesker, der troede p&#229; nazar&#230;eren Jesus. 10Det gjorde jeg ogs&#229; i Jerusalem. Med fuldmagt fra ypperstepr&#230;sterne fik jeg mange af de kristne sat i f&#230;ngsel, og n&#229;r der var afstemning i R&#229;det om, hvorvidt de skulle henrettes, stemte jeg for det. 11Rundt omkring i synagogerne pr&#248;vede jeg ved hj&#230;lp af tortur at tvinge de kristne til at afsv&#230;rge deres tro. Ja, jeg var s&#229; rasende p&#229; dem, at jeg endog forfulgte dem til fjerntliggende byer uden for landets gr&#230;nser.</div><div class="p"> 12Det var med det i tanke, at jeg en dag var p&#229; vej til Damaskus med fuldmagt fra ypperstepr&#230;sterne. 13Men s&#229; skete der noget, h&#248;jt&#230;rede konge. Det var midt p&#229; dagen, og pludselig kom der et bl&#230;ndende lys ovenfra, som var st&#230;rkere end solens lys. Det omsluttede b&#229;de mig og mine ledsagere. 14Vi faldt alle p&#229; kn&#230; med ansigtet mod jorden, og jeg h&#248;rte en stemme sige til mig p&#229; hebraisk: &#8218;Saul, Saul, hvorfor forf&#248;lger du mig? Det bliver v&#230;rst for dig selv, hvis du k&#230;mper imod mig!&#8217; 15&#8218;Hvem er du, herre?&#8217; spurgte jeg. Herren svarede: &#8218;Jeg er Jesus, som du forf&#248;lger. 16Men rejs dig nu op og st&#229; p&#229; dine ben, for jeg har &#229;benbaret mig for dig, fordi jeg har udvalgt dig til at v&#230;re min tjener og mit vidne. Du skal fort&#230;lle mennesker om det, du har oplevet i dag, og om det, jeg i fremtiden vil vise dig, 17n&#229;r jeg redder dig ud af kl&#248;erne p&#229; dit eget folk og ud af kl&#248;erne p&#229; de andre folkeslag, som jeg vil sende dig til. 18Jeg sender dig til dem, for at du skal &#229;bne deres &#248;jne, s&#229; de kan vende sig fra m&#248;rket til lyset, fra Satans magt til Guds magt, og s&#229; de kan modtage tilgivelse for deres synd og komme med blandt dem, der er renset ved troen p&#229; mig.&#8217;</div><div class="p"> 19Fra det tidspunkt, Kong Agrippa, har jeg altid v&#230;re lydig mod den &#229;benbaring, jeg modtog fra Gud. 20F&#248;rst forkyndte jeg for j&#248;derne i Damaskus, s&#229; i Jerusalem og i hele det j&#248;diske land og derefter for de ikke-j&#248;diske folkeslag. Budskabet drejer sig om at &#230;ndre sind og vende om til Gud og derefter lade det nye liv udm&#248;nte sig i handling. 21Det er baggrunden for, at j&#248;derne p&#229;greb mig p&#229; tempelpladsen, og at de er ude p&#229; at f&#229; mig sl&#229;et ihjel. 22Men Gud har hjulpet mig igen og igen, n&#229;r jeg har st&#229;et frem for b&#229;de h&#248;j og lav for at forkynde budskabet. Og jeg har ikke sagt andet end det, b&#229;de Moses og profeterne for l&#230;ngst har sagt skulle ske, 23nemlig at Messias skulle lide, at han skulle bringe lys til b&#229;de j&#248;derne og de andre folkeslag, og at han er den f&#248;rste til at genopst&#229; fra de d&#248;de.&#8221;</div><div class="p"> 24Da han sagde det, br&#248;d Festus ind. &#8222;Du er fra forstanden, Paulus!&#8221; r&#229;bte han. &#8222;Den megen l&#230;rdom har gjort dig vanvittig!&#8221; 25&#8222;Jeg er ikke spor vanvittig, h&#248;jt&#230;rede Festus. Jeg taler b&#229;de sandt og fornuftigt. 26Kongen kender det alt sammen. Derfor taler jeg s&#229; frimodigt, for jeg ved, at han er godt inde i den sag. Det er jo ikke noget, der er foreg&#229;et i en afkrog. 27Kong Agrippa, tror du p&#229; profeternes ord? Det ved jeg, du g&#248;r.&#8221; 28Agrippa svarede: &#8222;Du er lige ved at f&#229; mig overtalt til at blive en kristen.&#8221; 29&#8222;Hvad enten det er lige ved eller langt fra,&#8221; fortsatte Paulus, &#8222;s&#229; er min b&#248;n til Gud, at ikke alene du, men ogs&#229; alle, som lytter til mig her i dag, m&#229; f&#229; det, som jeg har det &#8211; bortset fra mine l&#230;nker.&#8221;</div><div class="p"> 30S&#229; rejste kong Agrippa, Berenike, Festus og de andre prominente g&#230;ster sig og forlod salen. 31P&#229; vej ud sagde de til hinanden: &#8222;Den mand har ikke gjort noget, han kan d&#248;mmes til d&#248;den eller f&#230;ngsles for.&#8221; 32Agrippa sagde derp&#229; til Festus: &#8222;Han kunne v&#230;re blevet sat p&#229; fri fod i dag, hvis han ikke havde appelleret sin sag til kejseren.&#8221;</div>
 </div>
 </div>
</div>

Apostlenes GerningerUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner