Romerbrevet

2. Korinterbrev

1. & 2. Timoteusbrev

1. Korinterbrev

1. & 2. Thessalonikerbrev

Hebræerbrevet

Galaterbrevet

Efeserbrevet

Kolossenserbrevet

1, 2. og 3. Johannes' Brev

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch21" data-usfm="ACT.21">
 <div class="label">21</div><div class="s1">Paulus&#700; sidste rejse til Jerusalem</div><div class="m"> 1Da vi endelig fik revet os l&#248;s fra dem, gik vi om bord og sejlede direkte til Kos. N&#230;ste dag n&#229;ede vi til Rhodos og derfra videre til Patara. 2Her fandt vi et skib, der skulle til F&#248;nikien. Vi gik om bord og sejlede af sted. 3Da vi fik Cypern i sigte, sejlede vi syd om &#248;en og satte kursen mod provinsen Syrien. Den f&#248;rste havneby, vi kom til p&#229; den f&#248;nikiske kyst, var Tyrus, hvor vi opholdt os nogle dage, fordi skibet skulle losse. 4Vi gik i land og ops&#248;gte menigheden der, og vi blev hos dem i syv dage. Tilskyndet af Hellig&#229;nden advarede de Paulus mod at tage ind til Jerusalem. 5Da de syv dage var g&#229;et, var vi n&#248;dt til at g&#229; tilbage til skibet. Hele menigheden, b&#229;de m&#230;nd, kvinder og b&#248;rn, fulgte med os ud af byen og ned til kysten. D&#233;r kn&#230;lede vi ned p&#229; strandbredden og bad sammen. 6S&#229; sagde vi farvel til dem alle, hvorefter vi gik om bord, og de andre vendte hjem.</div><div class="p"> 7Fra Tyrus sejlede vi sydp&#229; og ankom til Ptolemais. Vi gjorde en dags ophold i byen og bes&#248;gte menighedens ledere. 8Den n&#230;ste dag tog vi videre og ankom til C&#230;sarea, hvor vi boede hos evangelisten Filip, som var en af de f&#248;rste syv menighedstjenere. 9Han havde fire ugifte d&#248;tre, der alle havde profetisk gave. 10Under vores ophold d&#233;r, som varede i flere dage, kom der en profet ned fra Jud&#230;a. Hans navn var Agabos. 11Han tr&#229;dte frem, tog Paulus&#700; b&#230;lte, bandt sig selv p&#229; h&#230;nder og f&#248;dder med det og sagde: &#8222;Hellig&#229;nden siger: &#8218;Den mand, som ejer dette b&#230;lte, vil j&#248;derne binde p&#229; denne m&#229;de i Jerusalem og udlevere til de romerske myndigheder.&#8217;&#8198;&#8221; 12Det fik b&#229;de os, som var hans rejsef&#230;ller, og de lokale kristne til at b&#248;nfalde Paulus om ikke at tage til Jerusalem. 13Men han sagde: &#8222;Hvad klynker I over? I g&#248;r mig jo bare modl&#248;s! Jeg er parat til ikke blot at blive f&#230;ngslet i Jerusalem, men til at d&#248;, fordi jeg forkynder, at Jesus er Messias.&#8221; 14Da vi s&#229;, at han var urokkelig, sagde vi stille: &#8222;Herrens vilje ske.&#8221;</div><div class="p"> 15Kort tid efter gjorde vi klar til afrejse og begyndte turen mod Jerusalem. 16Nogle fra menigheden i C&#230;sarea fulgte med os den f&#248;rste dag for at f&#248;re os til den mands hus, hvor vi skulle overnatte p&#229; vejen: Han hed Mnason og var fra Cypern, og han var en af de f&#248;rste kristne overhovedet.</div><div class="s1">M&#248;det hos lederne af den j&#248;dekristne menighed i Jerusalem</div><div class="m"> 17Da vi n&#230;ste dag ankom til Jerusalem, blev vi hjerteligt modtaget af menigheden. 18Den f&#248;lgende dag m&#248;dtes vi med Jakob og menighedens ledelse. 19Paulus bragte dem alle en hilsen og fortalte derefter udf&#248;rligt om alt det, Gud havde gjort gennem hans arbejde ude blandt de ikke-j&#248;diske folkeslag. 20Da de h&#248;rte det, lovpriste de Gud, men fortsatte: &#8222;K&#230;re bror, du kan se, at tusinder og atter tusinder af j&#248;der er kommet til tro, og de er alle ivrige efter at holde fast ved de j&#248;diske, religi&#248;se love. 21De har f&#229;et fortalt, at du l&#230;rer j&#248;derne i udlandet, at de skal g&#248;re opr&#248;r mod Moses ved at holde op med at omsk&#230;re deres b&#248;rn og ved ikke l&#230;ngere at f&#248;lge de j&#248;diske traditioner. 22De vil snart f&#229; at vide, at du er kommet til byen, s&#229; vi m&#229; g&#248;re noget. 23Vi vil foresl&#229; dig f&#248;lgende: Der er fire m&#230;nd her, som har aflagt et nazir&#230;erl&#248;fte.#21,23 Se noten til 18,18. 24Tag med dem hen i templet, men pas p&#229; at rense jer selv, f&#248;r I g&#229;r derind.#21,24 Der var et utal af rituelle bade (p&#229; hebraisk: mikvah) ved indgangen til tempelomr&#229;det, s&#229; man kunne rense sig selv, f&#248;r man gik derind. Betal s&#229; udgifterne til de ofre, m&#230;ndene skal bringe, s&#229; de kan afslutte deres l&#248;fteperiode og f&#229; h&#229;ret klippet og sk&#230;gget barberet af. N&#229;r det er gjort, vil alle kunne forst&#229;, at det, de har f&#229;et fortalt om dig, ikke passer, men at du ogs&#229; f&#248;lger og overholder den j&#248;diske lov. 25Vi forventer ikke, at de ikke-j&#248;der, som er kommet til tro, skal overholde alle de j&#248;diske love. For dem g&#230;lder det, som vi allerede har skrevet til dem: At de ikke m&#229; spise k&#248;d, som er ofret til afguderne, k&#248;d af kvalte dyr og blod, og at de skal holde sig fra al seksuel synd.&#8221;</div><div class="s1">Paulus g&#229;r med ind i templet og bliver arresteret</div><div class="m"> 26Paulus gik ind p&#229; deres forslag, og den f&#248;lgende dag gik han sammen med de fire m&#230;nd hen til tempelpladsens indgang, hvor de rensede sig i de rituelle bade. Derefter gik de ind p&#229; tempelomr&#229;det, og Paulus meddelte, at syv dage senere, n&#229;r nazir&#230;erl&#248;ftet var udl&#248;bet, ville han komme med de foreskrevne ofre for dem alle fire.</div><div class="p"> 27Da de syv dage var ved at v&#230;re forbi, var der nogle j&#248;diske m&#230;nd fra provinsen Asien, som opdagede ham inde p&#229; tempelpladsen. De greb fat i ham og fik m&#230;ngden hidset op imod ham 28ved at r&#229;be: &#8222;Israelitiske m&#230;nd, kom og hj&#230;lp os! Her er den mand, som optr&#230;der alle vegne og taler imod vores folk, imod de j&#248;diske love og imod templet her. Og nu har han oven i k&#248;bet vanhelliget dette hellige sted ved at tage gr&#230;kere med herind!&#8221; 29De havde nemlig tidligere set ham nede i byen sammen med gr&#230;keren Trofimos, der var fra Efesos, og nu troede de, at Paulus havde taget ham med ind i helligdommen. 30Fra hele byen kom folk l&#248;bende, og de skreg og r&#229;bte. Paulus blev sl&#230;bt ud af templet, og portene blev omg&#229;ende sm&#230;kket i efter den larmende hob. 31Men da de ville til at sl&#229; ham ihjel, n&#229;ede en melding op til kommandanten for den romerske garnison, at hele Jerusalem var i opr&#248;r. 32Hurtigt kaldte han sine soldater og officerer sammen og styrtede ned til folkem&#230;ngden. Da folk s&#229; kommandanten og soldaterne komme stormende, holdt de op med at sl&#229; l&#248;s p&#229; Paulus. 33Kommandanten lod ham arrestere og gav ordre til, at hans h&#230;nder og f&#248;dder skulle l&#230;gges i l&#230;nker. &#8222;Hvem er han?&#8221; r&#229;bte han. &#8222;Hvad har han gjort?&#8221; 34I larmen og forvirringen var det umuligt at finde ud af, hvad folk r&#229;bte i munden p&#229; hinanden. Derfor gav han ordre til, at Paulus skulle f&#248;res ind i kasernen. 35Da de n&#229;ede frem til trappen, var ophidselsen s&#229; voldsom, at soldaterne m&#229;tte b&#230;re Paulus imellem sig for at beskytte ham. 36M&#230;ngden pressede p&#229; og r&#229;bte hele tiden: &#8222;Han skal d&#248;! Han skal d&#248;!&#8221;</div><div class="p"> 37Mens de nu var ved at f&#248;re Paulus ind gennem porten, vendte han sig til kommandanten og sagde: &#8222;M&#229; jeg sige noget til dig?&#8221; &#8222;Taler du gr&#230;sk?&#8221; udbr&#248;d kommandanten. 38&#8222;Er du da ikke den egypter, der for nogen tid siden ledte et opr&#248;r og f&#248;rte 4000 bev&#230;bnede m&#230;nd ud i &#248;rkenen?&#8221; 39&#8222;Nej,&#8221; svarede Paulus, &#8222;jeg er j&#248;de og kommer fra Tarsos, en kendt by i Kilikien. M&#229; jeg f&#229; lov at sige et par ord til folket?&#8221; 40Kommandanten gav ham lov, og Paulus stillede sig p&#229; trappen og l&#248;ftede h&#229;nden. Stilheden s&#230;nkede sig over pladsen, og han begyndte at tale til dem p&#229; hebraisk:</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch22" data-usfm="ACT.22">
 <div class="label">22</div><div class="s1">Paulus&#700; forsvarstale</div><div class="m"> 1&#8222;Mine &#230;rede landsm&#230;nd, h&#248;r, hvad jeg har at sige til mit forsvar!&#8221; begyndte Paulus. 2Da de h&#248;rte, at han talte hebraisk, blev der stille i den store forsamling. Han fortsatte: 3&#8222;Jeg er j&#248;de, f&#248;dt i Tarsos i Kilikien, men jeg er opvokset her i byen og uddannet under Gamaliel. Han har l&#230;rt mig at f&#248;lge alle de j&#248;diske love og forf&#230;drenes traditioner til punkt og prikke. Jeg var lige s&#229; fanatisk i min gudsdyrkelse, som I er her i dag. 4Jeg forfulgte dem, som kalder sig &#8218;Vejen&#8217;, og ville have dem sl&#229;et ihjel. Jeg fik dem arresteret og smidt i f&#230;ngsel, b&#229;de m&#230;nd og kvinder. 5B&#229;de ypperstepr&#230;sten og alle medlemmerne i Det j&#248;diske R&#229;d kan bevidne, at jeg taler sandt. For det var dem, der skrev de breve, som jeg fik med til de j&#248;diske ledere i Damaskus med tilladelse til at arrestere folk ogs&#229; d&#233;r og f&#248;re dem i l&#230;nker til Jerusalem, s&#229; de kunne blive straffet.</div><div class="p"> 6Men s&#229; skete der noget, bedst som jeg var p&#229; vej til Damaskus. Jeg var n&#230;sten n&#229;et frem til byen. Det var midt p&#229; dagen. Pludselig kom der et bl&#230;ndende lys fra himlen, og det omsluttede mig. 7Jeg faldt p&#229; kn&#230; med ansigtet mod jorden og h&#248;rte en stemme sige: &#8218;Saul, Saul, hvorfor forf&#248;lger du mig?&#8217; 8&#8218;Hvem er du, herre?&#8217; spurgte jeg. Stemmen svarede: &#8218;Jeg er nazar&#230;eren Jesus, som du forf&#248;lger.&#8217; 9De m&#230;nd, der var med mig, s&#229; lyset, men h&#248;rte ikke, hvad der blev sagt. 10Jeg spurgte: &#8218;Hvad skal jeg g&#248;re, Herre?&#8217; Og Herren svarede: &#8218;Rejs dig og g&#229; ind til Damaskus. D&#233;r vil du f&#229; mere at vide om de planer, jeg har for dig.&#8217; 11Jeg var blevet blind p&#229; grund af det skarpe lys, s&#229; mine ledsagere m&#229;tte tage mig ved h&#229;nden og f&#248;re mig ind til Damaskus.</div><div class="p"> 12I byen boede der en mand, som hed Ananias. Han var en gudfrygtig mand, der efterlevede vores j&#248;diske lov, og han var meget respekteret af alle byens j&#248;der. 13Han kom hen til mig og sagde: &#8218;Bror Saul, f&#229; synet tilbage!&#8217; I det samme kunne jeg se igen. 14Videre sagde han: &#8218;Gud, vores forf&#230;dres Gud, har udvalgt dig til at kende hans vilje. Du skal f&#229; lov at se Den Retf&#230;rdige og h&#248;re ham tale til dig, 15for du skal fort&#230;lle hele verden alt, hvad du har set og h&#248;rt. 16Hvad er der nu mere at vente p&#229;? Rejs dig op, lad dig d&#248;be og f&#229; dine synder renset bort ved at tro p&#229; og bede om Herrens tilgivelse.&#8217;</div><div class="p"> 17Senere var jeg tilbage i Jerusalem. En dag, mens jeg bad i templet, var jeg pludselig som i en anden verden, 18og i et syn s&#229; jeg Herren, som sagde til mig: &#8218;Skynd dig at forlade Jerusalem, for folk her vil ikke tage imod det, du fort&#230;ller om mig.&#8217; 19&#8218;Jamen, Herre,&#8217; svarede jeg, &#8218;de ved jo alle sammen, at det var mig, som fik arresteret alle dem, der troede p&#229; dig, og jeg s&#248;rgede for, at de blev pisket i synagogerne. 20Dengang Stefanus blev dr&#230;bt, stod jeg lige ved siden af og godkendte, hvad de gjorde, ja, det var mig, der passede p&#229; t&#248;jet for dem, der slog ham ihjel.&#8217; 21Men Herren sagde til mig: &#8218;Tag af sted! For jeg vil sende dig til de folkeslag, der er langt borte.&#8217;&#8198;&#8221;</div><div class="p"> 22Op til det punkt havde folkem&#230;ngden lyttet opm&#230;rksomt til Paulus, men nu begyndte hylekoret igen. &#8222;Han skal d&#248;!&#8221; r&#229;bte de. &#8222;S&#229;dan en skal ikke have lov til at leve!&#8221; 23De skreg og kr&#230;ngede deres kapper af og kastede st&#248;v op i luften. 24Kommandanten gav derfor ordre til, at Paulus skulle f&#248;res ind i kasernen, og at han skulle forh&#248;res under piskeslag, for at man kunne finde ud af, hvad han havde gjort, som kunne g&#248;re m&#230;ngden s&#229; rasende. 25Da de var i f&#230;rd med at sp&#230;nde ham fast for at piske ham, vendte han sig til den n&#230;rmeste officer og spurgte: &#8222;Er det tilladt at piske en romersk statsborger, der ikke engang har v&#230;ret for retten?&#8221;</div><div class="p"> 26Officeren gik til kommandanten og sagde: &#8222;Er du klar over, hvad du er ved at g&#248;re? Manden er romersk statsborger!&#8221; 27Kommandanten kom hen til Paulus og spurgte: &#8222;Sig mig, er du romersk statsborger?&#8221; &#8222;Ja, det er jeg,&#8221; svarede han. 28&#8222;Det er jeg ogs&#229;,&#8221; udbr&#248;d kommandanten, &#8222;men det har kostet mig en formue at blive det.&#8221; &#8222;Jeg er f&#248;dt romersk statsborger,&#8221; sagde Paulus.</div><div class="p"> 29Da de soldater, der stod parate til at piske ham, h&#248;rte det, trak de sig hurtigt tilbage. Kommandanten blev ogs&#229; bange, da det gik op for ham, at han havde ladet en romersk statsborger l&#230;gge i l&#230;nker. 30Men han ville gerne finde ud af, hvad det var, j&#248;derne anklagede Paulus for. N&#230;ste dag lod han derfor l&#230;nkerne blive taget af Paulus og befalede, at han skulle fremstilles for ypperstepr&#230;sterne og Det j&#248;diske R&#229;d. Derp&#229; blev Paulus f&#248;rt frem for R&#229;det.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Apostlenes GerningerUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner