Romerbrevet

2. Korinterbrev

1. & 2. Timoteusbrev

1. Korinterbrev

1. & 2. Thessalonikerbrev

Hebræerbrevet

Galaterbrevet

Efeserbrevet

Kolossenserbrevet

1, 2. og 3. Johannes' Brev

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch17" data-usfm="ACT.17">
 <div class="label">17</div><div class="s1">En menighed i Thessaloniki grundl&#230;gges under kraftig modstand</div><div class="m"> 1Paulus og hans ledsagere lagde turen om ad Amfipolis og Apollonia og ankom til Thessaloniki, hvor j&#248;derne havde en synagoge. 2Som s&#230;dvanlig &#248;nskede Paulus f&#248;rst at tale til j&#248;derne, og de f&#248;lgende tre sabbatter tog han ind i synagogen og debatterede med dem om, hvad der st&#229;r i Skrifterne. 3Han forklarede dem, at det var Guds plan, at Messias skulle lide d&#248;den og derefter genopst&#229; fra de d&#248;de. &#8222;Og den Jesus, som jeg fort&#230;ller jer om,&#8221; sagde Paulus til slut, &#8222;han er den Messias, som vi har ventet p&#229;!&#8221; 4Nogle af j&#248;derne blev overbevist og kom til tro. Det samme gjorde et stort antal gr&#230;kere, som tidligere var konverteret til j&#248;dedommen, deriblandt en del af byens fremtr&#230;dende kvinder.</div><div class="p"> 5De j&#248;der, som ikke tog imod budskabet, blev fanatiske modstandere. De fik samlet noget rakkerpak fra gaden og fik stemningen pisket godt op i hele byen. Sammen med hoben stormede de Jasons hus for at f&#229; fat i Paulus og Silas og sl&#230;be dem for &#248;vrigheden. 6Da de ikke kunne finde dem, trak de i stedet Jason og nogle af de andre kristne ud af huset og f&#248;rte dem hen til byens ledere. De r&#229;bte deres anklager ud: &#8222;Der er nogle folk, som har for&#229;rsaget opr&#248;r andre steder i verden, og de er nu kommet til vores by for at g&#248;re det samme her. 7Jason har taget imod dem, og de g&#248;r alle sammen opr&#248;r mod kejseren. De p&#229;st&#229;r nemlig, at der findes en anden konge, en, der hedder Jesus!&#8221; 8P&#229; den m&#229;de fik de gjort byens ledere og alle de tilstedev&#230;rende yderst urolige, 9men Jason og de andre kristne fik dog lov at g&#229;, efter at der var stillet kaution for dem.</div><div class="s1">Menigheden i Ber&#248;a grundl&#230;gges</div><div class="m"> 10Allerede samme nat blev Paulus og hans medarbejdere sendt af sted til Ber&#248;a. Den n&#230;ste sabbat gik de som s&#230;dvanlig ind i synagogen for at forkynde budskabet om Jesus. 11J&#248;derne i Ber&#248;a var mere storsindede end dem i Thessaloniki. De lyttede opm&#230;rksomt til budskabet, og dag efter dag studerede de Skrifterne for at se, om det var sandt, hvad de fik fortalt. 12Mange af j&#248;derne kom til tro, foruden en del af de fremtr&#230;dende gr&#230;ske kvinder og ogs&#229; mange gr&#230;ske m&#230;nd.</div><div class="p"> 13Men da j&#248;derne i Thessaloniki fik at vide, at Paulus nu ogs&#229; var i gang med at forkynde Guds ord i Ber&#248;a, tog de derhen for at ophidse befolkningen imod ham. 14Menighedens ledere eskorterede derefter hurtigt Paulus ud til kysten, mens Silas og Timoteus blev tilbage. 15De, der fulgte Paulus ned til b&#229;den, sejlede med ham helt til Athen, hvorfra de vendte tilbage til Ber&#248;a med besked til Silas og Timoteus om hurtigst muligt at komme ned til ham.</div><div class="s1">Paulus i Athen</div><div class="m"> 16Mens Paulus ventede p&#229; dem i Athen, blev han mere og mere opbragt over alle de afgudsbilleder, han s&#229; rundt omkring i byen. 17I synagogen om sabbatten debatterede han med de j&#248;der og gr&#230;kere, som kom der, og p&#229; ugens andre dage talte han med de mennesker, han traf p&#229; torvet.</div><div class="p"> 18P&#229; et tidspunkt faldt Paulus i snak med en gruppe filosoffer, b&#229;de epikur&#230;ere og stoikere. Nogle sagde: &#8222;Sikke dog et snakkehoved!&#8221; Andre sagde: &#8222;Han vil vist have os til at tro p&#229; nogle nye, fremmede guder.&#8221; De kendte jo intet til Jesus, og det med opstandelsen fra de d&#248;de kunne de slet ikke forholde sig til. 19De besluttede s&#229; at tage ham med hen til byens h&#248;jeste r&#229;dsforsamling, Areopagos. &#8222;Vi vil gerne h&#248;re noget mere om den nye l&#230;re, som du kommer med,&#8221; sagde de. 20&#8222;Det lyder jo temmelig fremmed for os, men vi vil gerne vide, hvad det hele g&#229;r ud p&#229;.&#8221; 21Det var nemlig s&#229;dan, at b&#229;de byens indf&#248;dte borgere og tilflytterne fik meget tid til at g&#229; med at fort&#230;lle og h&#248;re sidste nyt.</div><div class="p"> 22S&#229; stod Paulus frem midt i Areopagos forsamlingen og sagde: &#8222;H&#248;jt&#230;rede m&#230;nd her i Athen! Jeg har lagt m&#230;rke til, at I er meget interesserede i &#229;ndelige sp&#248;rgsm&#229;l. 23Da jeg spadserede gennem byen, s&#229; jeg de mange religi&#248;se symboler, som I bruger i jeres gudsdyrkelse. Der var blandt andet et alter med inskriptionen: &#8218;For en ukendt gud&#8217;. Den Gud, som I dyrker uden at kende, ham vil jeg gerne fort&#230;lle jer om. 24Der er en Gud, som har skabt verden og alt, hvad der er i den. Han er Herre over b&#229;de himlen og jorden. Han bor ikke i menneskeskabte templer. 25Han har heller ikke brug for, at mennesker skal s&#248;rge for hans forn&#248;denheder. Tv&#230;rtimod, det er ham, der giver menneskene liv og &#229;nde og alt andet. 26Han lod alle racer nedstamme fra det samme menneske og spredte folkeslagene ud over hele jorden. Han har fastsat, hvor l&#230;nge hvert folkeslag skal best&#229;, og hvor dets gr&#230;nser skal g&#229;. 27Han skabte menneskene med en l&#230;ngsel efter Gud, s&#229; de i deres famlen m&#229;ske kunne finde ham. Han er nemlig ikke ret langt borte fra en eneste af os, 28for han giver os liv, bev&#230;gelse og eksistens, ligesom en af jeres egne digtere har sagt: &#8218;Vi tilh&#248;rer ogs&#229; hans sl&#230;gt.&#8217; 29N&#229;r vi er i sl&#230;gt med Gud, s&#229; ligner vi ham, og s&#229; skal vi ikke t&#230;nke p&#229; Gud som et billede i guld, s&#248;lv eller sten, et billede, der er formet ud fra menneskelig tankegang og kunstnerisk dygtighed. 30Nok har Gud b&#229;ret over med tidligere tiders uvidenhed, men nu befaler han, at alle mennesker, hvor de end er, skal vende om til ham. 31Han har nemlig fastsat en dag, hvor han vil afsige sin retf&#230;rdige dom over alle mennesker i hele verden. Det vil han g&#248;re sammen med en bestemt mand, som han har udvalgt til den opgave, og for at hj&#230;lpe alle mennesker til at tro det, har han oprejst ham fra de d&#248;de.&#8221;</div><div class="p"> 32Da forsamlingen h&#248;rte, at nogen skulle v&#230;re genopst&#229;et fra de d&#248;de, gav nogle sig til at le, mens andre sagde: &#8222;Det vil vi h&#248;re mere om en anden gang.&#8221; 33S&#229; forlod Paulus dem, 34men der var nogle f&#229; m&#230;nd, der sluttede sig til ham og kom til tro, blandt andre Dionysios, som selv var medlem af Areopagos forsamlingen. Desuden var der en kvinde, der hed Damaris, og flere andre.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch18" data-usfm="ACT.18">
 <div class="label">18</div><div class="s1">Menigheden i Korinth grundl&#230;gges</div><div class="m"> 1Derefter forlod Paulus Athen og rejste videre til Korinth. 2-3D&#233;r traf han en j&#248;de, som hed Akvila. Hans kone hed Priskilla. Deres arbejde var at sy telte, ligesom Paulus gjorde, s&#229; han fik lov til at bo hos dem og arbejde sammen med dem. Akvila stammede oprindelig fra Pontus, men han og hans kone var netop ankommet fra Italien, for kejser Claudius havde givet ordre til, at alle j&#248;der skulle forvises fra Rom. 4Hver sabbat var Paulus i synagogen, hvor han debatterede med og s&#248;gte at overbevise b&#229;de j&#248;der og gr&#230;kere. 5Da Silas og Timoteus kom ned til Korinth fra Makedonien, var Paulus helt opslugt af at forkynde Guds ord og s&#248;ge at overbevise j&#248;derne om, at Jesus virkelig var den ventede Messias. 6Men da j&#248;derne h&#229;nende afviste ham, rystede Paulus symbolsk#18,6 En j&#248;disk symbolik, der svarer til, da Pilatus vaskede sine h&#230;nder. st&#248;vet af sin kappe og sagde: &#8222;Det er jeres egen skyld, hvis I g&#229;r fortabt. Jeg kan ikke tage ansvaret for det. Fra nu af vil jeg forkynde budskabet om Jesus for de andre folkeslag.&#8221;</div><div class="p"> 7Han flyttede s&#229; sin undervisning fra synagogen over til et hus, som l&#229; lige ved siden af og tilh&#248;rte Titius Justus, en gr&#230;ker som var g&#229;et over til j&#248;dedommen, men nu var kristen. 8Synagogeforstanderen Krispus og hele hans husstand kom ogs&#229; til tro p&#229; Herren. Mange af byens indbyggere kom for at lytte til Paulus, og mange kom til tro, hvorefter de blev d&#248;bt.#18,8 Hvis Akvila og Priskilla ikke allerede var kommet til tro, m&#229; vi formode, at det gjorde de nu.</div><div class="p"> 9-10En nat havde Paulus et syn, i hvilket Herren sagde til ham: &#8222;Du skal ikke v&#230;re bange, for jeg vil beskytte dig, s&#229; ingen g&#248;r dig fortr&#230;d. Forts&#230;t med at tale og giv ikke op, for jeg har et stort folk i denne by.&#8221; 11S&#229; blev Paulus i Korinth i halvandet &#229;r og underviste i Guds ord.</div><div class="p"> 12Mens Gallio var guvern&#248;r i den romerske provins Akaja,#18,12 Akaja provinsen udg&#248;r den sydlige del af det nuv&#230;rende Gr&#230;kenland og havde Korinth som hovedstad. gennemf&#248;rte j&#248;derne en samlet aktion mod Paulus og fik ham sl&#230;bt hen til guvern&#248;ren. 13D&#233;r kom de frem med f&#248;lgende anklage: &#8222;Manden her overtaler folk til at dyrke Gud p&#229; en m&#229;de, som er imod vores lov.&#8221; 14Men da Paulus skulle til at forsvare sig, vendte Gallio sig til j&#248;derne og sagde: &#8222;H&#248;r engang, I j&#248;der, havde der v&#230;ret tale om en grov forbrydelse eller anden lovovertr&#230;delse, s&#229; ville jeg godt have h&#248;rt p&#229; jer. 15Men n&#229;r det drejer sig om ordstrid og magtkampe inden for jeres egen religion, s&#229; m&#229; I klare det selv. Den slags sager vil jeg ikke d&#248;mme i.&#8221; 16S&#229; jog han dem v&#230;k fra domstolen.</div><div class="p"> 17Alle#18,17 Det er ikke klart, hvem der t&#230;nkes p&#229; her. De &#230;ldste h&#229;ndskrifter siger kun &#8222;alle&#8221;. En del siger &#8222;alle gr&#230;kerne&#8221;, og enkelte siger &#8222;alle j&#248;derne&#8221;. Muligvis er der tale om de gr&#230;ske retsbetjente, der var lovlig h&#229;rdh&#230;ndede, da de skulle jage j&#248;derne v&#230;k. En anden mulighed er, at det var j&#248;derne, som udtrykte utilfredshed med deres leder, fordi sagen mislykkedes for dem. greb nu fat i synagogeforstanderen, Sostenes, og slog l&#248;s p&#229; ham lige uden for domstolen, men det tog Gallio sig ikke af.</div><div class="s1">Paulus rejser tilbage til Antiokia via Efesos og Jerusalem</div><div class="m"> 18Efter den h&#230;ndelse blev Paulus endnu en tid i Korinth, f&#248;r han besluttede at tage tilbage til provinsen Syrien sammen med Priskilla og Akvila. S&#229; tog de afsked med menigheden og kom ned til havnebyen Kenkrea. Her lod Paulus sit h&#229;r klippe, da tiden for hans nazir&#230;erl&#248;fte var udl&#248;bet.#18,18 Baggrunden for et nazir&#230;erl&#248;fte findes i 4.Mos. 6. 19De gik om bord i et fragtskib og ankom til Efesos, hvor Paulus efterlod Akvila og Priskilla. Mens skibet lossede i havnen, havde Paulus tid til at afl&#230;gge et bes&#248;g i synagogen for at debattere med j&#248;derne der. 20De bad ham blive nogle dage, men det kunne han ikke. 21Da han tog afsked med dem, sagde han: &#8222;Om Gud vil, kommer jeg tilbage til jer.&#8221; Derefter sejlede han videre med skibet sydp&#229; langs kysten.</div><div class="p"> 22Da de ankom til C&#230;sarea, fortsatte Paulus rejsen til fods mod Jerusalem. Efter at have aflagt et kort bes&#248;g i menigheden d&#233;r, tog han videre til Antiokia. 23D&#233;r blev han et godt stykke tid, og da han igen rejste ud, tog han til den frygiske del af provinsen Galatien, hvor han tog rundt og styrkede disciplene i troen.</div><div class="s1">Apollos</div><div class="m"> 24P&#229; den tid kom en j&#248;de ved navn Apollos fra Alexandria i Egypten til Efesos. Han var en veltalende mand og var godt kendt med Skrifterne. 25Hjemme i Alexandria havde han l&#230;rt om Jesus, og nu talte han begejstret om det og underviste korrekt ud fra det, han vidste, selv om den eneste d&#229;b, han havde h&#248;rt om, var Johannes&#700; d&#229;b. 26Da han frimodigt stod og talte om Jesus i synagogen, inviterede Priskilla og Akvila ham med hjem og gav ham yderligere undervisning. 27Apollos ville gerne rejse over til Akaja, og menighedens ledelse opmuntrede ham til at g&#248;re det. De skrev til de kristne menigheder d&#233;r og bad dem tage godt imod ham. Og da han kom derover, blev han ved Guds n&#229;de til stor hj&#230;lp for de troende der. 28N&#229;r der var offentlig debat, tilbageviste han med stor kraft alle de j&#248;diske argumenter, idet han ud fra Skrifterne beviste, at Jesus var den lovede Messias.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Apostlenes GerningerUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner