Romerbrevet

2. Korinterbrev

1. & 2. Timoteusbrev

1. Korinterbrev

1. & 2. Thessalonikerbrev

Hebræerbrevet

Galaterbrevet

Efeserbrevet

Kolossenserbrevet

1, 2. og 3. Johannes' Brev

Bibelen på hverdagsdansk

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch13" data-usfm="ACT.13">
 <div class="label">13</div><div class="s1">Saul og Barnabas bliver udsendt p&#229; deres f&#248;rste missionsrejse</div><div class="m"> 1I menigheden i Antiokia var der en r&#230;kke profeter og l&#230;rere. Der var Barnabas, Simeon Niger, Lukius fra Kyrene, samt Manaen, der var opvokset sammen med Herodes Antipas, og endelig var der Saul. 2En dag, da menigheden holdt gudstjeneste og fastede, sagde Hellig&#229;nden: &#8222;Udtag Barnabas og Saul til den opgave, som jeg har udvalgt dem til!&#8221; 3Menigheden fortsatte derefter i b&#248;n og faste, og de lagde h&#230;nderne p&#229; dem for at sende dem af sted med Guds velsignelse.</div><div class="s1">F&#248;rste stop: Cypern</div><div class="m"> 4Efter at Barnabas og Saul p&#229; den m&#229;de var udsendt af Hellig&#229;nden, tog de ned til Seleukia, hvorfra de sejlede til Cypern. 5Da skibet lagde til i den &#248;stlige havneby Salamis, gik de fra borde og ops&#248;gte &#248;ens j&#248;diske synagoger, hvor de forkyndte Guds ord. De havde taget Johannes Markus med p&#229; rejsen som deres hj&#230;lper. 6De vandrede tv&#230;rs over &#248;en, indtil de kom til den vestlige havneby Pafos. Her traf de en j&#248;disk troldmand og falsk profet, der hed Bar-Jesus. 7Han holdt til hos guvern&#248;ren, Sergius Paulus, som for &#248;vrigt var en begavet mand. Guvern&#248;ren inviterede Barnabas og Saul p&#229; bes&#248;g, for han ville gerne h&#248;re Guds ord. 8Men Bar-Jesus, der ogs&#229; var kendt som Elimas,#13,8 Navnet betyder muligvis &#8222;troldmand&#8221; eller &#8222;vismand&#8221;. modarbejdede dem og pr&#248;vede at forhindre guvern&#248;ren i at komme til tro. 9Saul, som ogs&#229; kaldes Paulus, blev da fyldt med Hellig&#229;ndens kraft. Han s&#229; fast p&#229; Elimas og sagde: 10&#8222;Du er et Dj&#230;velens barn, fuld af l&#248;gn og bedrag, modstander af alt, hvad der er ret og rigtigt. Hvorn&#229;r vil du holde op med at modarbejde Herrens planer? 11Nu vil Herren straffe dig ved at g&#248;re dig blind for en tid!&#8221; I det samme blev alt m&#248;rkt omkring ham, s&#229; han begyndte at famle rundt for at finde en, der kunne lede ham ved h&#229;nden. 12Da guvern&#248;ren s&#229; det mirakel, kom han til tro, s&#229; forbl&#248;ffet var han over den kraft, der fulgte med budskabet om Herren.</div><div class="s1">Videre til Antiokia i Pisidien</div><div class="m"> 13Paulus og hans ledsagere sejlede derefter ud fra Pafos og ankom til havnebyen Perge i provinsen Pamfylien i Lilleasien. Her forlod Johannes Markus dem og vendte tilbage til Jerusalem. 14Men Barnabas og Paulus fortsatte til fods ind i landet til Antiokia i provinsen Pisidien. P&#229; sabbatten gik de ind i synagogen og satte sig. 15Efter den foreskrevne opl&#230;sning fra Toraen og Profetb&#248;gerne sendte synagogens ledere en besked over til dem: &#8222;Venner, hvis I har et opmuntrende ord til folket, s&#229; sig frem!&#8221;</div><div class="p"> 16Paulus rejste sig, l&#248;ftede h&#229;nden for at f&#229; ro og sagde s&#229;: &#8222;Israelitter og gudfrygtige gr&#230;kere, h&#248;r, hvad jeg har at sige! 17Israels Gud udvalgte vores stamf&#230;dre, og han gjorde folket talrigt, da de levede som fremmede i Egypten. Derefter f&#248;rte han dem ud af Egypten med stor kraft, 18og han viste stor t&#229;lmodighed over for dem under de 40 &#229;rs &#248;rkenvandring. 19-20Han udryddede syv folkeslag i Kana&#700;an og hjalp vores forf&#230;dre til at indtage hele det lovede land i l&#248;bet af ca. 450 &#229;r. Derefter gav han dem en r&#230;kke dommere til at lede landet indtil profeten Samuel. 21-22Men s&#229; tiggede folket om at f&#229; en konge, og Gud gav dem Saul, en s&#248;n af Kish fra Benjamins stamme. Han regerede i 40 &#229;r, indtil Gud fjernede ham og i stedet gav dem David til konge. Om ham har Gud sagt: &#8218;David, Isajs s&#248;n, er en mand, jeg kan stole p&#229;. Han vil g&#248;re min vilje i alle ting.&#8217;#13,21&#8209;22 Jf. 1.Sam. 13,14. 23Af Davids sl&#230;gt har Gud nu udvalgt og sendt en frelser til Israels folk, s&#229;dan som han lovede, og det er Jesus.#13,23 Det var et l&#248;fte b&#229;de til Abraham og til David, jf. Gal. 3,16; 1.Mos. 22,18; Es. 11,1.</div><div class="p"> 24Men f&#248;r Jesus begyndte sit virke, forkyndte Johannes D&#248;ber for hele Israels folk, at de skulle vende om fra deres synder og lade sig d&#248;be. 25Da Johannes var ved at have afsluttet sin gerning, sagde han til folket: &#8218;Jeg er ikke den Messias, I venter p&#229;. Men han kommer snart, og jeg er ikke engang v&#230;rdig til at l&#248;se remmen p&#229; hans sandaler.&#8217;</div><div class="p"> 26H&#248;r, venner, budskabet om frelse g&#230;lder b&#229;de jer, som er Abrahams fysiske efterkommere, og jer gr&#230;kere, som har &#230;refrygt for Gud. 27Jerusalems indbyggere og de j&#248;diske ledere tog ikke imod Frelseren. De accepterede ham ikke som Messias, men d&#248;mte ham til d&#248;den og opfyldte derved profeternes ord, som bliver opl&#230;st sabbat efter sabbat. 28Selv om de ikke kunne finde nogen gyldig grund til at d&#248;mme ham til d&#248;den, fik de alligevel Pilatus til at sl&#229; ham ihjel. 29Da alle disse profetier s&#229;ledes var g&#229;et i opfyldelse, blev han taget ned fra korset og lagt i en gravhule. 30Men Gud oprejste ham fra de d&#248;de, 31og i dagene derefter viste han sig flere gange for dem, der havde fulgt ham fra Galil&#230;a til Jerusalem. De vidner nu offentligt om, hvad de har set.</div><div class="p"> 32-33Vi st&#229;r her i dag for at fort&#230;lle jer det gl&#230;delige budskab: Guds l&#248;fte til forf&#230;drene er nu g&#229;et i opfyldelse for deres efterkommere. Det skete ved, at han sendte os Jesus som den lovede Profet.#13,32&#8209;33 De forskellige gr&#230;ske manuskripter har en lidt forskellig tekst, og teksten er derfor usikker. L&#248;ftet, der her er tale om, er l&#248;ftet fra 5.Mos. 18,15&#8209;18, om at Gud ville sende (oprejse, lade fremst&#229;) en profet som Moses, en Frelser og Messias, jf. ApG. 3,22&#8209;26 og 7,37. Der er ikke her tale om, at Jesus blev oprejst fra de d&#248;de. Det st&#229;r ogs&#229; omtalt i Salme 2: &#8218;Du er min S&#248;n, i dag er jeg blevet din Far.&#8217;#13,32&#8209;33 Sl. 2,7b. Igen her er der tale om inkarnationen, ikke opstandelsen, jf. Hebr. 1,5.</div><div class="p"> 34Men det, at Jesus skulle opst&#229; fra de d&#248;de, og at hans krop ikke skulle g&#229; i forr&#229;dnelse, er antydet blandt andet i f&#248;lgende skriftsted: &#8218;Jeg vil give jer de hellige, trov&#230;rdige l&#248;fter, jeg gav David.&#8217;#13,34 Frit citat fra Es. 55,3 LXX.</div><div class="p"> 35L&#248;ftet forklares ud fra en anden salme, hvor der st&#229;r: &#8218;Du vil ikke lade din hengivne tjener g&#229; i forr&#229;dnelse.&#8217;#13,35 Sl. 16,10; ApG. 2,27.</div><div class="p"> 36Der er ikke tale om David her, for efter at han havde tjent sin egen samtid ved at udf&#248;re Guds planer, d&#248;de han og blev begravet, og han er g&#229;et i forr&#229;dnelse. 37Men der er tale om den hellige Tjener, som Gud nu har oprejst fra de d&#248;de. Hans krop er jo ikke g&#229;et i forr&#229;dnelse.</div><div class="p"> 38-39I skal vide, k&#230;re venner, at det er gennem Jesus, det er blevet muligt at f&#229; tilgivelse for sine synder. Det er ved at tro p&#229; ham, at enhver kan opn&#229; Guds accept, noget som I aldrig kan opn&#229; ved at fors&#248;ge at overholde de j&#248;diske love og regler.#13,38&#8209;39 Mere ordret: &#8222;Moseloven&#8221;. Der t&#230;nkes dels p&#229; de ti bud, dels p&#229; alle de love og regler, som er indeholdt i Toraen, de fem f&#248;rste b&#248;ger i Bibelen, ogs&#229; kaldet Moseb&#248;gerne.</div><div class="p"> 40Men pas p&#229;, for hvis I ikke tager imod budskabet i tro, s&#229; g&#229;r det jer, som der st&#229;r et sted i de profetiske b&#248;ger: 41&#8218;Luk &#248;jnene op, I vantro mennesker! I vil blive stumme af undren og g&#229; til grunde! For jeg g&#248;r noget i jeres samtid, som I ikke vil tro p&#229;, n&#229;r I f&#229;r det fortalt.&#8217;#13,41 Frit citat fra den gr&#230;ske overs&#230;ttelse af Hab. 1,5.&#8221;</div><div class="p"> 42Da m&#248;det i synagogen var forbi, var der mange, som bad Paulus og Barnabas om at komme igen den f&#248;lgende sabbat for at fort&#230;lle mere. 43En del j&#248;der og gr&#230;kere fra synagogen kom til tro p&#229; Jesus, og de fulgte med Paulus og Barnabas, som talte videre med dem og opmuntrede dem til at holde fast ved Guds n&#229;de.</div><div class="p"> 44Ugen efter var n&#230;sten hele byen stuvet sammen i synagogen for at h&#248;re dem forkynde om Herren. 45Da de j&#248;diske ledere s&#229; det v&#230;ldige opbud af mennesker, blev de jaloux og begyndte h&#229;nende at modsige alt, hvad Paulus sagde. 46Paulus og Barnabas lod sig dog ikke kue, men sagde: &#8222;Vi var n&#248;dt til f&#248;rst at bringe budskabet fra Gud til jer, som er j&#248;der. Men n&#229;r I afviser det og ikke regner jer selv for v&#230;rdige til at f&#229; del i det evige liv, ja, s&#229; vender vi os til dem, der ikke er j&#248;der. 47Herren har nemlig givet os f&#248;lgende befaling: &#8218;Jeg har sat dig som et lys for folkeslagene, s&#229; du kan bringe min frelse til jordens fjerneste egne.&#8217;#13,47 Es. 49,6.&#8221;</div><div class="p"> 48Da gr&#230;kerne h&#248;rte det, blev de jublende glade og lovpriste Herren for det budskab, og alle, som var beredt til at opn&#229; det evige liv, kom til tro. 49Det var begyndelsen til, at Herrens ord blev kendt p&#229; hele den egn.</div><div class="p"> 50Nu fik de j&#248;diske ledere ophidset de fornemme gr&#230;ske kvinder, som var g&#229;et over til j&#248;dedommen, samt byens ledende m&#230;nd. Det lykkedes dem at oppiske en s&#229; kraftig stemning imod Paulus og Barnabas, at de blev jaget ud af byen.</div><div class="p"> 51De to apostle rystede byens st&#248;v af deres f&#248;dder som et tegn p&#229;, at de overlod dem til deres egen sk&#230;bne, og rejste s&#229; videre til Ikonion. 52Men disciplene i byen blev fyldt med gl&#230;de og med Hellig&#229;ndens kraft.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Bibelen på hverdagsdansk™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 Biblica, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.   The Bible in Everyday Danish™ Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015, 2022 by Biblica, Inc. All rights reserved worldwide.   „Biblica”, „International Bible Society” og Biblica logoet er varemærker, som er registreret af Biblica, Inc, i USAs Patent and Trademark Office. Brugt med tilladelse.

<div class="version vid20 iso6393dan" data-vid="20" data-iso6393="dan">
 <div class="book bkACT">
 <div class="chapter ch14" data-usfm="ACT.14">
 <div class="label">14</div><div class="s1">N&#230;ste stop: Ikonion</div><div class="m"> 1I byen Ikonion gik det p&#229; samme m&#229;de. Paulus og Barnabas gik hen i synagogen og talte med en s&#229;dan gennemslagskraft, at mange af tilh&#248;rerne kom til tro, b&#229;de j&#248;der og gr&#230;kere. 2Men de j&#248;der, der ikke ville lade sig overbevise, gik i gang med at v&#230;kke misstemning og uvilje mod Paulus og Barnabas hos den gr&#230;ske befolkning. 3Det afholdt dog ikke de to apostle fra at blive i l&#230;ngere tid p&#229; stedet og frimodigt forts&#230;tte deres forkyndelse. Og Herren bekr&#230;ftede budskabet ved at give dem kraft til at udf&#248;re store undergerninger. 4Byen delte sig i to lejre. Nogle holdt med de j&#248;diske ledere, andre holdt med apostlene.</div><div class="p"> 5En gruppe ledere blandt j&#248;derne og gr&#230;kerne fik samlet nogle folk, der skulle mishandle og stene Paulus og Barnabas. 6Da de to apostle blev klar over det, skyndte de sig bort til omr&#229;det omkring Lystra og Derbe, to byer i provinsen Lykaonien. 7Der vandrede de nu omkring og forkyndte det gl&#230;delige budskab.</div><div class="s1">En lam mand helbredes i Lystra</div><div class="m"> 8-9Imens Paulus talte i Lystra, var der blandt tilh&#248;rerne en mand, der havde v&#230;ret lam fra f&#248;dslen. Han havde aldrig kunnet st&#229; eller g&#229;. Han lyttede meget opm&#230;rksomt til, hvad Paulus sagde. Paulus kiggede n&#248;je p&#229; ham og forstod, at manden havde tro til at blive helbredt.#14,8&#8209;9 Eller: &#8222;frelst&#8221;. Det gr&#230;ske ord kan betyde &#8222;frelst, reddet, helbredt&#8221;, men l&#230;gen Lukas bruger normalt andre ord for helbredelse. 10Derfor sagde han til ham med h&#248;j r&#248;st: &#8222;Rejs dig og st&#229; p&#229; dine ben!&#8221; Straks sprang manden op og begyndte at g&#229; omkring.</div><div class="p"> 11Da folkem&#230;ngden s&#229;, hvad Paulus havde gjort, r&#229;bte de p&#229; deres eget lokale sprog: &#8222;Guderne er kommet ned til os i menneskeskikkelse.&#8221; 12De mente, at Barnabas var den gr&#230;ske gud Zeus, og at Paulus var Hermes, fordi det var ham, der f&#248;rte ordet. 13Pr&#230;sten ved Zeustemplet, som l&#229; uden for byen, kom med nogle tyre draperet med blomsterkranse. Han gjorde sig klar til at ofre tyrene til deres &#230;re p&#229; den offentlige plads ved byporten under deltagelse af en stor folkem&#230;ngde.</div><div class="p"> 14Da det gik op for Barnabas og Paulus, hvad der var ved at ske, blev de forf&#230;rdede. De rev en fl&#230;nge i deres kjortler og sprang ind blandt folkem&#230;ngden, 15mens de r&#229;bte: &#8222;Hvad er det dog, I g&#248;r? Lad v&#230;re med det! Vi er ikke guder! Vi er ganske almindelige mennesker som I selv. Vi er her for at fort&#230;lle jer, at I skal vende om fra det nyttel&#248;se afguderi og komme til den levende Gud, som har skabt himlen og jorden og havet og alt, hvad der findes i dem. 16Han har indtil nu ladet de forskellige folkeslag passe sig selv, 17men der har altid v&#230;ret nogle ting, der har vidnet om hans godhed mod alle mennesker: Han har sendt regnen fra himlen og givet v&#230;kst til jeres afgr&#248;der, s&#229; I har kunnet gl&#230;de jer over at have mad at spise.&#8221;</div><div class="p"> 18Selv efter den forklaring var det kun med n&#248;d og n&#230;ppe, at de to apostle fik folkem&#230;ngden til at lade v&#230;re med at ofre til dem.</div><div class="p"> 19Senere kom nogle j&#248;der fra Antiokia og Ikonion til Lystra, og de fik befolkningen over p&#229; deres side. De stenede Paulus, og derefter sl&#230;bte de ham uden for byen, for de var overbevist om, at han var d&#248;d. 20Men da disciplene slog kreds om ham, rejste han sig op og gik tilbage til byen.</div><div class="s1">Paulus og Barnabas vender tilbage til Antiokia</div><div class="m">Den n&#230;ste dag tog Barnabas og Paulus videre til Derbe, 21hvor de forkyndte budskabet om Jesus og vandt mange disciple. Derefter begyndte de p&#229; hjemturen og lagde vejen om ad Lystra, Ikonion og Antiokia i Pisidien. 22De tilbragte nogen tid hvert sted sammen med disciplene og opmuntrede dem til at holde fast ved troen, selv om de blev forfulgt: &#8222;Vi skal gennem mange tr&#230;ngsler, f&#248;r vi n&#229;r frem til det kommende Guds rige!&#8221; sagde de. 23I hver af menighederne indsatte#14,23 Teksten g&#248;r det ikke klart, hvordan lederteamet blev udpeget. Betydningen af det gr&#230;ske ord (&#8222;r&#230;kke h&#229;nden op, v&#230;lge ved h&#229;ndsopr&#230;kning, beslutte, vedtage&#8221;) er omstridt, og det findes kun her og i 2.Kor. 8,19. Sandsynligvis er der tale om to trin: F&#248;rst et valg blandt menighedens medlemmer efter kriterier afstukket af apostlene og afholdt under b&#248;n og faste. Dern&#230;st en officiel inds&#230;ttelse. apostlene et lederteam under b&#248;n og faste, og de overgav s&#229; lederne og menigheden i den Herres varet&#230;gt, som de var kommet til tro p&#229;.</div><div class="p"> 24Derp&#229; rejste de videre ned gennem Pisidien til Pamfylien. 25De forkyndte ordet i Perge og tog s&#229; videre ned til havnebyen Attalia. 26Derfra sejlede de til Antiokia, hvor deres rejse var begyndt, og hvorfra de var blevet udsendt med Guds velsignelse til det arbejde, som de nu havde fuldf&#248;rt.</div><div class="p"> 27Efter hjemkomsten kaldte de menigheden sammen og aflagde rapport om, hvad Gud havde udrettet gennem dem, og om, hvordan Gud ogs&#229; havde givet de ikke-j&#248;diske folkeslag adgang til troen p&#229; Jesus. 28Derefter blev de et godt stykke tid hos disciplene i Antiokia.</div>
 </div>
 </div>
</div>

Apostlenes GerningerUddrag

Skriften

Om denne plan

Relaterede Læseplaner