Ezekiels bogUddrag

Til advarsel

Dette afsnit afslutter fortællingen om de to søstre Ohola og Oholiba. Beskrivelsen af søstrenes utroskab minder meget om de to første dele af kapitlet. Men to forhold bliver særlig stærkt understreget i dette sidste afsnit.

For det første får vi et nyt perspektiv på dommen over de to dele af Israels folk. Gud har i hele kapitlet brugt »hor« som et billede på israelitternes frafald. Nu går han et skridt videre.

Baggrunden er, at der i det gamle Israel var dødsstraf for hor. »Hvis en mand begår ægteskabsbrud med en anden mands hustru, skal han lide døden, både manden og kvinden, som bryder ægteskabet« (3 Mos 20,10).

Derfor kan Gud nu udvide sammenligningen. Frafald er hor - og fører derfor til samme straf som hor. At falde væk fra Gud er at falde ud af frelsen og ende under dødsstraf.

Det andet, teksten på en speciel måde understreger, er Guds formål med at straffe Israel. Gud vil straffe Ohola og Oholiba, for at »alle kvinder« skal blive advaret (v 48). Eller sagt med andre ord: Gud straffede Israel på Ezekiels tid, for at de skulle blive en advarsel for alle andre mennesker på jorden mod frafald.

Israel blev dømt, fordi Gud indtrængende vil advare dig og mig.

Nøgleord: Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os (1 Kor 10,11).