Herren fortsatte: „Du menneske, udtal min dom over Ohola og Oholiba. Fortæl om deres frygtelige synder. De var mig utro og har blod på hænderne, for de dyrkede afguderne og myrdede de børn, som de fødte mig, ved at brænde dem på afgudsaltrene. Desuden vanærede de mit tempel og overholdt ikke sabbatsbudet. Tænk, lige efter at have slagtet og brændt deres børn til ære for afguderne kom de til mit tempel for at tilbede mig! Hvilken afskyelig handlemåde! I to søstre sendte bud til fjerne lande efter flotte mænd. I badede jer, lagde sminke på øjnene og tog jeres fineste smykker på. I satte jer til bords på elegante puder og stillede min hellige røgelse og olie frem på bordet. Der var fest og ballade. De mange indbudte mænd fra ørkenen drak sig fulde og satte armringe på jeres arme og en fornem krone på jeres hoved. Jeg sagde til mig selv: De utro gamle skøger! Derpå gik mændene ind til Ohola og Oholiba som til prostituerede. Åh, de skamløse kvinder. Men retskafne mænd skal efter lovens ord idømme dem straffen for ægteskabsbrud og mord, for de har været utro imod mig, og de har blod på hænderne. Herren, Israels Gud, siger: Før en hær imod dem, så de bliver terroriseret og udplyndret. Lad fjenden kaste sten imod dem og hugge dem ned med sværdet, slagte deres børn og brænde deres huse ned til grunden. For jeg vil sætte en stopper for den afgudsliderlighed, der hersker i landet. I skal være et eksempel til skræk og advarsel for andre til alle tider. I vil blive straffet hårdt for jeres uanstændige afguderi, og I skal forstå, at jeg er Herren, jeres Gud.”
Læs Ezekiels Bog 23
Del
Sammenlign Alle Oversættelser: Ezekiels Bog 23:36-49
Gem vers, læs offline, se undervisningsklip og meget mere!
Hjem
Bibel
Læseplaner
Videoer