Ezekiels bogUddrag
Gryden Jerusalem
Datoen i v 1 svarer til januar 588 f.Kr. Netop den dag indledte Babylons hær belejringen af Jerusalem – en belejring, der kom til at tage to og et halvt år.
Samtidig kom Guds ord til Ezekiel i Babylonien. Budskabet bestod af en lignelse (v 3-5) fulgt af to uddybninger (v 6-8 og 9-14).
Lignelsen handler om en kobbergryde fyldt med lækkert kød. Gryden er et billede på Jerusalem (v 6). For os lyder det måske negativt, men det var et billede, som Jerusalems indbyggere selv brugte positivt (11,3). De betragtede sig selv som de udvalgte, der levede i tryghed inden for Jerusalems mure – som gode kødstykker i en kobbergryde.
Men Gud bryder ind og vender billedet. »Gryden« (Jerusalem) er irret og fuld af blod, som israelitterne havde forbud mod at spise (v 6-8). Indbyggerne gør sig ikke engang den ulejlighed at skjule det blod, de udgyder, men lader det ligge på klippen, hvor det ikke kan opsuges. Derfor vil Gud lade indbyggernes eget blod flyde.
Gud vil tænde så kraftigt op under gryden, at kødet brændes til kul, og gryden bliver gloende, så dens ir brænder væk (v 9-14). Jerusalems mure vil ikke redde byen fra Babylons soldater. Både byen (»gryden«) og indbyggerne (»kødet«) vil gå under.
Dommens dag var i 588 f.Kr. kommet til Jerusalem. På samme måde som den en dag vil komme til hele verden og os.
Nøgleord: Den nuværende jord er ... blevet opretholdt og gemt til ilden på dommens dag, når de ugudelige mennesker skal gå fortabt (2 Pet 3,7).
Skriften
Om denne plan
Ezekiels bog på samme tid ældgammel og super aktuel. Den handler om ting der skete for end 2600 år siden, og den handler om verdensbegivenheder der sker i dag. Og så brugte Jesus bogen i sin forkyndelse. Derfor skal du kaste dig over Ezekiels bog. Skrevet af Generalsekretær i Ordet og Israel, Ole Andersen
More
Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/