Ezekiels bogUddrag

Hovmod står for fald

De første 24 kapitler af Ezekiels Bog indeholder de profetier, Ezekiel gennem fire og et halvt år fremsatte om den kommende dom over Jerusalem. Den sidste profeti blev fremsat netop den dag, Babylons hær indledte angrebet på byen (24,1).

Belejringen af Jerusalem kom til at vare to et halvt år. I den periode modtager Ezekiel ikke noget budskab om Israel. Først efter byens totale ødelæggelse kommer Herrens ord igen til Ezekiel om Israel (33,21). Denne pause i Ezekiels profetier om Israel markeres i bogen af kap 25-32, der indeholder profetier fra forskellige tidspunkter om Israels nabolande.

Det var Gud selv, der stod bag Jerusalems ødelæggelse. Fordi Israel havde syndet, straffede Gud dem. Men hvad med nabofolkene, der med slet skjult skadefryd så til? Var de ikke syndere? Hvorfor blev de ikke straffet? Det svarer disse profetier på.

Kap 25 indeholder fem budskaber fra Gud til fire af Israels nabofolk (v 3-5, 6-7, 8-11, 12-14 og 15-17). De fem budskaber ligner hinanden både i opbygning og indhold. Nabofolkene fryder sig over Jerusalems ulykke - men Guds straf vil nå også dem. Deres skadefryd er fuldstændig misforstået.

Guds dom over Jerusalem er en advarsel til andre folk, ikke en anledning til skadefryd! Israels fald skal lære os at frygte Gud - det giver os ingen ret til at hovmode os over for Israel.

Nøgleord: Når nogle af grenene [Israels folk] blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind ..., så skal du ikke hovere over de andre grene ... Vær ikke overmodig, men frygt! For når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig (Rom 11,17-21).