HåbUddrag

Håb

DAG 1 AF 11

Sara – det umulige håb

Sara står hjemme i sit køkken, da det umulige sker. Gud, Herren over himmel og jord, kommer på besøg. Sara og hendes mand har utallige gange bedt om at få et barn. Nu er de begge alt for gamle, og det er ikke længere muligt. Hun står og lytter i teltåbningen, da Gud fortæller Abraham, at de om et år vil have en søn i familien.

Følelserne overvælder hende, og hun ler, fordi det både er umuligt og tåbeligt. Hun hører Gud spørge sin mand, hvorfor hun lo, og hun skynder sig at benægte det, fordi hun er bange. Men Gud Herren gentager endnu en gang sit løfte og lover hende en søn om et år. Og den søn vil blive stamfar til et stort folk.

Selvom Sara ikke kan lade være med at smile ad det håb, hun dybest set længes efter, afslører Gud hendes små tanker om ham og giver hende et levende håb. For intet er umuligt for Herren. Og han kan, som ingen anden, give håb midt i den mest håbløse situation. Saras rysten på hovedet blev i løbet af et år forvandlet til latter, fordi lille Isak (der betyder latter) blev undfanget og født.

Hvordan mon Gud vil skabe latter i dit liv?

Du kan læse Guds besøg hos Sara og Abraham i Første Mosebog kapitel 18.

Dag 2

Om denne plan

Håb

Håb er noget alle mennesker har. Og der er masser af bibelske personer, som også håbede på alt muligt. Bibelen er fuld af håb. I denne plan kan du lære om det bibelske håb, som lever midt i fortvivlelse. Et håb på trods af tab, håb til det sidste. Et evigt håb. Skrevet af Daniel Lind.

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/