HåbUddrag

Håb

DAG 5 AF 11

Jakob – håbet der holder

Jakob og hans familie havde set hinanden og døden i øjnene. Og mærket hvordan kroppen blev slap, og hjernen blev langsom, fordi de ikke fik nok at spise. Bekymringerne for deres familier havde fyldt det hele, og de var taget afsted for at finde redning i Egypten.

Og så var Jakobs sønner, Josefs brødre, blevet ramt endnu hårdere. Lige ind i hjertet da det gik op for dem, at fortidens synder havde indhentet dem og stod lyslevende foran dem i deres brors skikkelse. De kunne ikke få et eneste ord frem. For de var forfærdelig bange for Josefs mere end rimelige hævn over de brødre, der havde svigtet ham.

Men Josef omfavner og kysser dem, så de til sidst kan tale. Men de forstår ikke, hvordan han kan tilgive dem. Heller ikke da de fortæller deres far Jakob, at Josef lever og som den eneste i hele verden kan redde dem fra sultedøden. Jakobs hjerte stod stille, for han kunne ikke tro dem. De fortalte ham alt, hvad de havde gjort. Og om hvad Josef havde gjort mod dem. Jakob sagde: ”Det er nok”.

Gud lovede Jakob at gå foran ham til Egypten, og at Josef skulle lukke hans øjne for sidste gang. På samme måde lover Gud at gå foran os til det land, han har lovet os. Det er nok. Det er fuldbragt, sagde Jesus. Det håb skal også lukke vores øjne.

Prøv at sætte ord på det, du drømmer om og håber på. Skriv det evt. ned.

Hvor meget af det kan betegnes som håb, der holder?

Dag 4Dag 6

Om denne plan

Håb

Håb er noget alle mennesker har. Og der er masser af bibelske personer, som også håbede på alt muligt. Bibelen er fuld af håb. I denne plan kan du lære om det bibelske håb, som lever midt i fortvivlelse. Et håb på trods af tab, håb til det sidste. Et evigt håb. Skrevet af Daniel Lind.

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/