HåbUddrag

Jakob – håbet i kampen

»Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.« Manden spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Han svarede: »Jakob.« Så sagde han: »Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret«

Jakob havde kæmpet hele sit liv. For at komme ud af sin storebrors skygge. For at blive gift med hende han elskede og for at blive herre i eget hus. Hver gang havde han med lusk, hårdt arbejde og dygtighed opnået det, han havde drømt om. Men nu havde hans sønner fortalt ham, at han havde mistet sin søn Josef. Og det kunne han ikke gøre noget ved. Ikke andet end at nægte at lade sig trøste. Og på den måde kæmpede Jakob videre med Gud og mennesker.

Hvad han ikke vidste var, at der er håb i at kæmpe. Selv når vi ikke kan andet end at sørge over det, vi har tabt eller selv været skyld i. For så længe vi kæmper med Gud, er vi på vej til sejr. Jakobs ældste søn, Ruben, forhindrede, at deres bror blev slået ihjel. I stedet blev han solgt som slave og ført til Egypten. Jakob vidste ikke, lige så lidt som Josefs hadefulde brødre, at deres håb om redning kun var i live sammen med Josef.

Mange generationer senere mistede en anden far sin søn, da han blev slået ihjel af sine egne brødre, fordi de hadede ham. Det lignede også et sørgeligt afsluttet kapitel, men det blev begyndelsen på håb om redning for alle mennesker. Søstre og brødre, der kender til had og ondskab og som ved, at de ikke kan befri sig selv. Menneskers håb om redning er kun i live sammen med Jesus.

Kender du til sorg eller til at sørge over dig selv?

Tør du tro på, at du er på vej til sejr, så længe du kæmper med Gud?