HåbUddrag

Martha – håb til det sidste

»Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?«

De var fulde af spørgsmål, mens de mekanisk gjorde deres husarbejde. Martha og hendes søster. Hvorfor? Og hvorfor havde Jesus ikke gjort noget, når han nu var den eneste, der kunne? Andre havde prøvet at hjælpe, mens de kunne. Men håbet var blevet begravet sammen med deres bror, Lazarus. For fire dage siden. Da så Martha deres eneste håb komme for sent. ”Havde du bare været her, var min bror ikke død”, siger hun til Jesus. Hun hører hans ord som et ekko af det håb, der ikke længere lever: ”Din bror skal opstå”. Hun finder den sidste rest af håb frem i et lille hjørne af sin sorg: ”Jeg ved, at han skal opstå på den yderste dag”. Hun hører Jesus forstørre håbet og trække det helt ind foran hende: ”Den som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?”

Hvis Jesus er opstandelsen og livet, er håbet forankret udenfor vores verden. Og derfor kommer håbet aldrig for sent til at redde os. Selv når mennesker dør, er der håb for enhver som tror på Jesus. Tror du det? Tror du, at han en dag vil kalde på dig, som han kaldte Marthas bror, Lazarus, ud af sin grav? Så skal du aldrig i evighed dø. Kan man blive mere levende?