HåbUddrag

Maria – de bristede drømmes håb

Maria Magdalene var blevet befriet fra en dæmon og havde lige siden fulgtes med Jesus og hans disciple. Hun så ham, der havde givet hende livet tilbage, blive korsfæstet. Hun sad ved graven med alle sine bristede drømme som tårer på kinderne og mærkede håbløsheden tage overhånd. Håbet, som havde været så stærkt og levende, var døet ud sammen med ham. Og som om det ikke var nok, havde nogen taget mindet om ham, der havde givet hende håb.

Hun kan ikke se englene for tårer. Og hun kan ikke genkende ham, der samler på bristede drømme. To gange stiller Jesus hende et spørgsmål, der skal rive hende ud af håbløsheden. Men det er først, da han siger hendes navn, at hendes øjne åbner sig, og hun ser sit håb. Det håb der er opstået fra de døde.

Sorg kræver vedvarende omsorg, og mennesker med bristede drømme har brug for et håb, der kan åbne øjne fulde af tårer. Vi kan ikke se, hvad vi skal gøre. Men når Jesus samler et menneskes bristede drømme sammen ved at sige vores navn, kan vi få øje på det, der er usynligt for os.

Hvad drømmer du om, når noget mislykkes for dig?
Har du oplevet, at du ikke kunne få øje på noget håb, fordi du kun lagde mærke til dine bristede drømme?

Læs i kapitel 20 i Johannesevangeliet, hvad Maria gjorde, da hun havde mødt den opstandne Jesus.