HebræerbrevetUddrag

Hebræerbrevet

DAG 1 AF 31

Større end …

Hebræerbrevets forfatter er ude i et bestemt ærinde. Han skriver til jøder, som på et tidligt tidspunkt i kirkens historie er kommet til tro på Jesus som Messias. Men nu føler de sig fristede til at vende tilbage til den jødiske tro og ikke mindst til dens gudstjenesteliv med dens ofringer og spændende ceremonier. Den enkle tro på Kristus kan virke så bleg i forhold til alt det. Var det gamle ikke meget bedre? Dermed står de i fare for at falde fra troen på Kristus.

Som modgift mod det forkynder Hebræerbrevet om Kristus som den, der er langt større og herligere og er opfyldelsen af alt det, de nu igen drages imod. Besind jer på, hvor stor han er! er budskabet. Lige fra skabelsen har Gud talt på mange forskellige måder, men det fantastiske, som nu er sket, er, at han har talt til os gennem sin egen søn, som er: ”Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede” (v 3).

Blandt jøderne var der stort fokus på engle, der blev betragtet som en slags formidlere mellem Gud og mennesker. Men Jesus er langt større end nogen engle eller englemagter. Aldrig har Gud gennem Skriften sagt noget om eller til englene, der tåler sammenligning med, hvad han siger om sin søn. Det ene GT-citat efter det andet anføres som støtte for det. Englene er, når det kommet til stykket, blot ”tjenende ånder” (v 14). Noget uendelig langt større er kommet med Kristus.

Refleksion: Hvad kan drage os i dag bort fra troen på Kristus?

Dag 2

Om denne plan

Hebræerbrevet

Jesus er større end Moses, engle og ypperstepræsten. Han er den største. Det kan du lære om i Hebræerbrevet. Brevet gør det også meget tydeligt, hvor stor sammenhængen er mellem det gamle og det nye testamente. Lær om troen hos de allerældste personer i Bibelen. Skrevet af Ingolf Henoch Pedersen (1-9) og Jens Ole Christensen (10-13).

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/