HebræerbrevetUddrag

Afbrændt mark?

Man mærker tydeligt forfatterens frustration over tilstanden hos dem, han skriver til. For han synes, at de burde være kommet langt længere på troens og den kristne erkendelses vej, end de åbenbart er. Det mest nærliggende for ham ville derfor være at begynde helt forfra med at lære dem det helt basale og grundlæggende i Guds ord med kald til omvendelse og tro på Gud. Det er vel det, han forstår ved ”mælk” i forhold til ”den faste føde”, som er for de modne kristne.

Alligevel vælger han at lade det ligge og i stedet fortsætte med en form for videregående undervisning. Men det er en alvorlig begrundelse, han giver for dette valg. Han siger nemlig, at hvis et menneske først er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave, men så falder fra, er det umuligt at føre det til omvendelse på ny (v 4-6). Vi må opfatte det som sagt om en forhærdelsessituation, som da er indtrådt.

Nu kan det aldrig være vores sag at dømme, om vi selv eller nogen anden er blevet forhærdet. Den dom må vi overlade til Gud alene. Men vi skal høre den kraftige advarsel, der rettes til os her, om ikke at vende ryggen til det budskab, vi har hørt og taget imod. Så vi ikke selv skal ende med at blive som den mark, hvor der bare vokser tjørn og tidsel, og som ender som afbrændt mark (v 8).

Refleksion: Hvordan kan jeg være som den gode mark, som tager imod den regn, der falder på den? (v 7).