HebræerbrevetUddrag

Præst for evigt

Der var noget trøstesløst over den gamle præstetjeneste med dens bestandige gentagelser. Præsterne måtte hver eneste dag bringe ofre både for deres egne og for folkets synder (v 27). Samtidigt kom der for den enkelte præst et tidspunkt, hvor han blev ude af stand til at fortsætte i sin præstetjeneste. Fordi han døde ganske enkelt. Det handlede jo om ganske almindelige skrøbelige og derfor også dødelige mennesker. Så måtte der indsættes en ny præst i den gamles sted.

Helt anderledes forholder det sig med den præst, Gud selv har udvalgt og indsat. Gud har over for ham taget munden fuld og ligefrem sværget på, at han skal have et evigt præstedømme. ”Du er præst for evigt”, lød det til ham (v 21, jf. Sl 110,4). Så står sagen helt og aldeles fast. Og her er ikke blot tale om noget midlertidigt, som senere kan gå hen og blive afløst af noget andet og bedre. For der gives ikke noget bedre end det, Jesus er kommet med.

Hvad betydning har det for os? Jo, at vi altid og under alle forhold vil kunne finde en åben dør hos ham, som vi kan gå ind ad for hos ham at få den hjælp, vi netop da trænger til (v 25).

Refleksion: Tager vi imod og gør brug af den indbydelse, der ligger gemt til os i vers 25?