HebræerbrevetUddrag

Gentagelse

Hebræerbrevets forfatter gentager sig selv. Det gør han både ved at gentage temaer, han allerede har været inde på i det foregående og ved at citere nogle bestemte formuleringer i Sl 40 to gange i disse vers. Hvad skal det gøre godt for?

Først noget teknisk: Det er et af de træk ved Hebræerbrevet, der får en del bibeltolkere til at tro, at brevet oprindelig var et prædikenreferat. For den slags gentagelser er typiske for mundtlig fremstilling.
Så noget indholdsmæssigt: Når et budskab virkelig bliver vigtigt – og ikke bare skal trænge ind i hjertet men også i livet – må en taler give sig tid. Og hvis det kan trænge ind, at Kristi offer gælder én gang for alle og helt ind i evigheden, så vil mange ting falde på plads i det kristne liv.

Men så er der alligevel en vigtig ekstra pointe i dette afsnit: Det dobbelte citat fra Salme 40 viser nemlig, at allerede Det Gamle Testamente antydede, at ofrene er midlertidige. Der skulle en anden person til end offerpræsten. Alle i Det Gamle Testamente fattede det ikke. Sikkert heller ikke alle forfatterne; men Det Nye Testamentes budskab om Jesus er i en vis forstand ikke noget nyt.

Refleksion: Det nye Testamentes budskab om Jesu gerning er på én gang noget nyt og ikke noget nyt. Hvilken betydning får det for vores måde at læse Bibelen på?