HebræerbrevetUddrag

Historisk inspiration

I går så vi den inspiration til troen, der kan hentes fra den personlige troshistorie. I hele kapitel 11 handler det derimod om inspirationen fra andres troshistorier.

Først slås det fast, at ”tro” er et relationsbegreb. Det handler om tillid til en person og til nogle løfter. Videre handler det om noget, vi ikke umiddelbart kan se. De to pointer bliver røde tråde i hele kapitlet.

Og så til trosvidnerne fra Det Gamle Testamente, som føjer hver sine streger til billedet af tro.

Abel (jf. 1 Mos 4,1ff): Troen har været den vigtigste faktor helt fra menneskehedens første generationer. Forskellen på Kain og Abels ofre var nemlig ikke en kvalitetsforskel, men en trosforskel.

Næste nedslag er Enok, nogle generationer senere (jf. 1 Mos 5,23-24). Der står meget lidt om ham ud over, at han ”vandrede” med Gud, og at han tilsyneladende ikke døde, men gik direkte til det evige liv. Han var en undtagelse, men dels føjer han den streg til det samlede billede, at troen er en vandring – en proces – og dels, at troen bringer os hen til det evige liv.

Tredje nedslag er Noa (jf. 1 Mos 6-9), som er første eksempel på et menneske, der handler i dristig tro. Tro er ikke passiv.

Refleksion: Giver du dig nogensinde tid til at lytte til andres troshistorier? Eller give dem din?