HebræerbrevetUddrag

Hebræerbrevet

DAG 23 AF 31

Tros-generationer

Dette afsnit handler om fædre og sønner. Og deres tro.

Abraham ofrede Isak – eller forberedte sig på at gøre det (1 Mos 22). En vanvittig handling, som vi nærmest ikke kan sætte os ind i. Hebræerbrevet kommer med den oplysning, at Abraham gjorde det, fordi han vidste, at Gud har magt til at oprejse døde (v 19). Det er en vigtig oplysning, fordi den siger, at det ikke var skæbnetro; men en lydighed, der udsprang af tillid (tro) til Gud. Han troede, at Gud ville ham og Isak det godt. Dermed var det en trosprøve, før det blev en lydighedsprøve.

Og så fortæller de næste vers, at Guds løfte blev givet videre fra generation til generation. Når vi så læser de udførligere beretninger i 1 Mos 26-50, ser vi, at troen ikke automatisk blev givet videre. Kun løftet – troen måtte læres.

Refleksion: Til forældre: Overvej, at vi giver Guds løfte videre til vores børn men ikke automatisk troen.

Info: Hverken denne tekst eller andre i Bibelen siger, at Abrahams offer var et forbillede på Gud og Jesus på Golgata. I denne tekst tales der om opstandelsen, ikke om langfredag. Alligevel har den kristne kirke altid læst den som en langfredagstekst. Det er ét blandt flere eksempler på, at en GT-tekst sætter sig i underbevidstheden som en Jesus-tekst, uden at det siges direkte.

Dag 22Dag 24

Om denne plan

Hebræerbrevet

Jesus er større end Moses, engle og ypperstepræsten. Han er den største. Det kan du lære om i Hebræerbrevet. Brevet gør det også meget tydeligt, hvor stor sammenhængen er mellem det gamle og det nye testamente. Lær om troen hos de allerældste personer i Bibelen. Skrevet af Ingolf Henoch Pedersen (1-9) og Jens Ole Christensen (10-13).

More

Vi vil gerne takke Bibellæser-Ringen/SU Denmark for at levere denne plan. For mere information, besøg venligst: https://blr.dk/