HebræerbrevetUddrag

Moses

Vi har brug for flere vidner på, at det går an at stole på Gud. Vi ser nogle af de samme træk i Moses´ historie som i de foregående. Dels at troens centrum er tilliden til Guds løfter (fx v 25-26), og dels at troen retter sig mod noget, der er usynligt (v 27).

Men vi ser også noget, som ikke er så stærkt betonet i det foregående: hvordan Guds handlinger og menneskers handlinger er vævet ind i hinanden i et ugennemskueligt mønster. For eksempel handler Moses´ forældre spontant for at redde deres lille dreng. Og deres desperate – og måske ikke særlig gennemtænkte – handling bliver en del af Guds frelseshistorie.

Bemærk: Moses var ikke bare lovgiver og leder, men også profet. Måske tydeligere end andre så han Kristus – og fik dermed kræfter til at bære hans forhånelse (v 26), og han indstiftede påsken (v 28), som peger frem mod Jesus.

Den prostituerede Rahab får sit mindesmærke her (v 31). Der var ikke så mange ord i hendes tro; men hun var solidarisk med Guds folk.

Refleksion: Igen kan det betale sig at sammenligne Hebræerbrevets korte tekst med den lange beretning i Mosebøgerne. Moses ville ”lide ondt sammen med Guds folk”. Når man nærlæser teksten i 2-5 Mosebog, kom de fleste lidelser inde fra folket. De smerter, vi pådrager hinanden i tankeløshed og syndighed, er også Kristuslidelser.